Ægea er en ny Fiat-familie

Under det usædvanlige navn Ægea er Fiat nu klar til at lancere en ny modelfamilie bestående af tre modeller. En sedan er klar til november, mens hatchback og stationcar følger i 2016.

Fronten på Fiats Ægea-familie.
Nyt om biler

Den nye Fiat har fået et helt andet, modent og moderne udtryk end 500-familien. Fotos: Fiat
Den nye Fiat har fået et helt andet, modent og moderne udtryk end 500-familien. Fotos: Fiat
Fiat er på vej tilbage til kompaktklassen efter Bravos bortgang. Det viser denne, helt nye sedan, som Fiat nu holder verdenspremiere for på Istanbul Motorshow.

Men selv om der er tale om en sedan, og premieren er henlagt til Tyrkiet, er bilen i høj grad relevant for Europa.

Den endnu navnløse sedan, der skal afløse Linea-modellen, får næste år følgeskab af en hatchback og formentlig samme år en stationcar. Begge modeller er særligt udviklet til Vesteuropa, og med stationcar-versionen får Fiat en sådan biltype for første gang siden Stilo Multiwagon udgik i 2008.

Ægea er et projektnavn

Ægea har et gennemgående bånd, som strækker sig hele vejen op over bilens tag og skaber en kontinuerlig, ensartet linje.
Ægea har et gennemgående bånd, som strækker sig hele vejen op over bilens tag og skaber en kontinuerlig, ensartet linje.
Når der på nummerpladen står Ægea, er det ikke modellens navn, siger Fiat, men hele projektets betegnelse. Bilens navn – eller navne – offentliggøres senere.

Navnet med et gode danske ’æ’ i henviser til Ægæerhavet, som ligger mellem Europa og Asien, og som samtidig ligger ud for Tyrkiets kyst, og navnevalget symboliserer en bro mellem øst og vest.

Æ er latinsk ligatur

Bogstavet æ er ikke så dansk, som man skulle tro. Det stammer oprindeligt fra latin, dvs. det alfabet vi bruger den dag i dag. I middelalderens latin brugtes æ som en sammentrækning af a og e, og det gør æ stadig i engelsk og fransk. Det kaldes en ligatur, dvs. at æ ikke opfattes som et selvstændigt bogstav, men som en sammensmeltning mellem a og e.

Tilbage til bilen. Den viste sedan har en længde på 4,50 meter, en bredde på 1,78 m, en højde på 148 cm og en akselafstand på 2,63 m.

Platformen skulle være den samme som bruges til bl.a. Fiat 500L og 500X.

Bilen får, i hvert fald i Tyrkiet, en femtommers skærm. Det er noget mindre end de syv-otte tommer, der er ved at blive almindeligt i Vesteuropa.
Bilen får, i hvert fald i Tyrkiet, en femtommers skærm. Det er noget mindre end de syv-otte tommer, der er ved at blive almindeligt i Vesteuropa.
Sedanen fås med to Multijet II-dieselmotorer og to benzinmotorer med ydelser på mellem 95 og 120 hk.

Designet i Italien, udviklet i Tyrkiet

Ægea er designet i Fiats designcenter i Torino, Italien og udviklet i Tyrkiet af Fiats joint venture-partner Tofas, som også skal stå for produktionen af den nye bil.

Det sker på den store fabrik i Bursa, Tyrkiet. Flere end 400.000 biler produceres årligt her, bl.a. Doblò, Qubo og Fiorino.