Billederne viser en ret elegant og tidløs bil med langstrakte linjer. Længden oplyser Skoda ikke, men akselafstanden er den samme, store som på den femdørs: 2,84 meter. Det er fem cm mere end hos søsterbilen VW Passat.
Som på hatchback’en er der blevet endnu mere ben- og albueplads end i forrige generation.
660-1.950 liter
En anden af Superbs klassiske dyder er bagagerummets størrelse, og her er det lykkedes Skoda at læge 27 liter til, så det officielle mål nu er oppe på 660 liter. Det overgås ikke af nogen konkurrent. Med bagsædet lagt ned kan der være næsten to kubikmeter – 1.950 liter.Stationcaren ankommer til Danmark til november, kort efter hatchback’en.
Seks års historie
Skoda har haft en stationcarversion af Superb siden 2009, og 200.000 eksemplarer er det blevet til. På verdensplan svarer det til 35 procent af salget. Det trækker ned, at stationcaren ikke sælges i Kina.