Tysk vejskat
Selvom den tyske regering allerede har vedtaget at indføre en vejskat for udenlandske bilister på de tyske motorveje, vil den ikke betyde noget for denne sommers kør selv-ferie. Her vil det stadig være gratis, da vejskatten først forventes at blive indført i 2016.
Til gengæld er der mange andre lande, hvor du skal betale for at køre på motor- og motortrafikveje.
Motorvejsmærkater
I lande som Østrig, Schweiz, Tjekkiet, Slovenien, Slovakiet, Ungarn, Bulgarien køber du en motorvejsmærkat (vignette).
Her kan du købe mærkater i forvejen til Østrig, Schweiz, Tjekkiet, Slovenien i FDMs netbutik. For de andre lande køber du dem ved grænsen.
Betalingsanlæg
I lande som Frankrig, Grækenland, Italien, Spanien, Polen, Kroatien, Serbien og Makedonien betaler du pr. kørt strækning ved betalingsanlæg. Her kan du almindeligvis benytte gængse kreditkort som Visa og Mastercard.
BetalingsBizz
For Norge og Portugal samt nogle af ovenstående lande kan du også leje en elektronisk enhed, der virker på samme måde som en BroBizz. Herved kan du køre igennem betalingsanlæggene i en speciel vognbane, så du slippe for at stoppe og skulle betale.
Se her hvilke lande og hvordan du lejer en enhed