Efter årtiers udvikling og test er Daimler-koncernen klar til at melde sig ind i brintklubben, der indtil videre kun består af asiatiske mærker.
Det sker med denne Mercedes-Benz GLC F-Cell, som kaldes et pre-produktion eksemplar, men med mulighed for salg og udlejning i løbet af 2018. Bilen har fået etiketten EQ Power, som er en paraply for koncernens elektrificerede biler.
Kører mest efter batteridrevne biler
Daimler har ellers trukket lidt i land med sin fremtid inden for brintbiler med henvisning til, at batteridrevne elbiler gør store fremskridt i disse år.
Mercedes-Benz’ brintbil er unik ved at være en opladningshybrid
I forhold til testflåden af B-klasse brintbiler, er der sket store fremskridt til denne GLC. Brændselscelle-enheden, der udvikles og bygges i Vancouver, Canada, er skrumpet 30 procent og bruger 90 mindre af det dyre og sjældne platin.
200 hk, knap 500 km rækkevidde
Motorens ydelse er hævet markant til 200 hk, men bilen kører næsten lige så langt på brint-grammene, selv om der er tale om en større bil: 1,00 kg pr. 100 km mod B-klassens 0,97 kg.
Med en tank på 4,4 kg giver det en officiel rækkevidde på brint på 437 km.
Første brint-opladningshybrid
Men GLC F-Cell kører ikke på brint. Mercedes-Benz’ brintbil er unik ved at være en opladningshybrid.
Se også: Mercedes sætter strøm til brintbilen
Officielt er det ikke verdens første af sin slags, for daværende danske H2 Logic byggede for et årti siden knap en snes eldrevne Think med samme princip. Elbilerne blev bygget om til brint, så de både kunne tanke strøm og brint.
Ombord i GLC F-Cell er et batteri på netto 9,3 kWh. Det giver mulighed for at køre op til 49 km, uden at brændselscellerne behøver være aktive. Desuden kan batteri og brændselscelle levere strøm til motoren i en kombination, der giver mest mening.