Du kan stadig høre norsk radio via FM-båndet, hvis du skal på skiferie i Norge. Medmindre turen går helt op til Nordland, der som den første region nu er uden FM-signal.
Turen kommer til de øvrige regioner i løbet af 2017, og Norge bliver dermed det første land i verden, der slukker FM-signalet.
Det betyder, at en bilradio, der kun kan modtage FM-signal eller almindeligt DAB-signal, ikke kan modtage norske radiostationer. Den skal kunne modtage DAB +
Alternativt kan man koble mobiltelefonen til sin bilradio og lytte til radiostationerne derigennem.
Løbende udfasning
FM-signalerne skal efter planes slukkes løbende henover året, og sidste stik hives i december i Troms og Finnmark.
Oslo og de omkringliggende regioner mister dele af FM-signalet i september, når NRK forsvinder, og i december er det farvel til Radio Norge og P4.
Det er kun de landsdækkende radiostationer, der udelukkende sendes via DAB+. Lokalradioer må stadig sende på FM-båndet i yderligere fem år frem til 2022.
Planen for lukning af FM-båndet i Norge kan ses her (eksternt link)