Der kommer fut i Suzukis nye Swift, når en Sport-udgave lanceres til foråret.
Suzuki har ikke bare peppet Swift op med 140 hk og sat et ”Sport”-mærke på, men skabt en ganske gennemarbejdet mini-GTI.
Suzuki har skabt en ganske gennemarbejdet mini-GTI.
Ny front og tekniske opstramninger
Swift Sport har fået en helt ny og fem cm længere front, kraftigere undervogn, andre støddæmpere, ekstra svejsninger, kraftigere bremser, 17 tommer hjul og sekstrins gearkasse med kort vandring.
I kabinen er der bl.a. sportssæder, sportsrat, røde syninger og en del anden pynt.
Mindre motor, flere kræfter
Mens Sport-udgaven af anden generation Swift havde en 1.6-motor med 136 hk, udstyres den nye med 1.4 Boosterjet på 140 hk. Især når det gælder drejningsmoment, bliver der skruet op – fra 160 til 230 Nm og ved lavere omdrejninger.
Præstationerne siger Suzuki ikke noget om, men den nye Swift Sport 80 kg lettere end den hidtidige.
SE OGSÅ: Suzuki Swift: Familiens frisek fyr
Kun femdørs
Den seneste Swift Sport fandtes kun som tredørs; den nye er udelukkende femdørs.
Der er håb om at se den i Danmark til foråret. Men det afhænger af, hvilken pris Suzuki Danmark kan få forhandlet, og hvad der eventuelt måtte ske af justeringer af registreringsafgiften.