Årets Bil i Danmark: Peugeot 3008

Efter snævert opløb vinder Peugeot 3008 over Alfa Romeo Giulia i kampen om at blive Årets Bil i Danmark 2017.

Nyt om biler

Det var yderst tæt længe, men da pointene fra de sidste tre dommere indløb blev det tydeligt: Peugeot 3008 er Årets Bil i Danmark 2017. Se FDMs liveudsendelse får kåringen her.

Informationschef hos Peugeot, Hanne Sommer, modtager prisen fra formanden for MKD, Ebbe Sommerlund. Fotos: Torben Arent
Informationschef hos Peugeot, Hanne Sommer, modtager prisen fra formanden for MKD, Ebbe Sommerlund. Fotos: Torben Arent
Den helt nye crossover vandt tæt forfulgt af Alfa Romeos nye sportssedan, Giulia.

På anden og tredjepladsen var det endnu mere tæt løb. SUVen Seat Ateca slog Mercedes-Benz E-klasse.

Resultatet i finalen:

Peugeot 3008: 167 point

De fem fine biler, der kom i finalen.
De fem fine biler, der kom i finalen.
Alfa Romeo Giulia: 149 point

Seat Ateca: 84 point

Mercedes-Benz E-klasse: 83 point

Suzuki Baleno: 67 point

Det er første gang, at en crossover, eller SUV som Peugeot selv kalder den, vinder titlen Årets Bil i Danmark gennem prisens 49-årige historie. Det er Motorjournalisternes Klub Danmark, MKD, der uddeler den vigtige danske pris.

Motor og FDM havde i år to medlemmer af juryen. Testkører Karsten Meyland Lemche havde Peugeot’en på sin førsteplads, mens nyhedsredaktør Torben Arent gav bilen næst flest point.

- Med 3008 har Peugeot ramt plet i tidsånden. Crossover-modellerne passer perfekt til den moderne bilkøber, der efterspørger høj indstigning, god plads til hele familien og et sportsligt design, lyder vurderingen fra Karsten M. Lemche.

Han tilføjer, at det samtidig er godt, at den som første Peugeot byder den på avanceret nødbremse, der både reagerer på fodgængere og kan bremse for stillestående biler med op til 55 km/t.

Sidst Peugeot vandt den danske titel var med Peugeot 307 for året 2002.

SE OGSÅ: Overraskende opløb til Årets Bil

Sådan kåres vinderen

Det er Motorjournalisternes Klub i Danmark (MKD), der kårer årets bil. FDMs Motor har to medlemmer i juryen, der i øvrigt består af motorjournalister fra de største danske medier. 

Trin 1: Alle årets nye biler på markedet bliver testet af juryen. Bilerne bliver testet både på køreteknisk anlæg på FDM Jyllandsringen og på almindelige veje.

Trin 2: Hvert jurymedlem indstiller de fem biler, denne mener skal  gå videre til finalen. I år består jurien af 22 motorjournalister.

Trin 3: De fem biler, der får flest stemmer, går i finalen og indgår nu i en ny afstemning blandt jurymedlemmerne. Hvert medlem har 25 point. Man må max give 10 point til én bil, man må ikke give nogen biler det samme antal point, og alle biler skal have point.

Trin 4: Årets bil bliver den med flest point, og det tælles op til et særligt event i København torsdag 1. december 2016. Følg med live torsdag aften her

Se årets finalister 

Gem

Gem

Gem