Stor forskel på sommerdæks slidstyrke

Der er næsten 20.000 km til forskel på de mest og mindst slidstærke sommerdæk, viser FDMs store sommerdæktest. Skal du have nye dæk til bilen, er det dog vigtigt, at du vælger et dæk med et godt og sikkert vejgreb.

Årets sommerdæktest viser, at der fortsat er stor forskel på de bedste og dårligste dæk.
Bilist

Står der sommerdæk på din indkøbssedlen, er der god grund til at se dig for. Det er nemlig langtfra alle dæk, der er lige gode og sikre. Det viser årets store sommerdæktest, som FDM har lavet i samarbejde med en række europæiske bilklubber.

Testen afslører ikke bare, at det ikke er alle dæk, der står lige godt fast på vejen. Også når det kommer til slidstyrke og den såkaldte rullemodstand er der langt mellem top og bund.  

Læs også: Sommerdæktest 2018

I alt 30 dæk i årets sommerdæktest. størrelserne og er med i årets sommerdæktest. Dækkene fordeler sig på to størrelser: 

Det er dæk, der passer til populære biler som Peugeot 208, VW Up og VW Golf.

Stor forskel på sommerdæk

Stor forskel på slidstyrke

”Hvor testens mest slidstærke dæk kunne køre 46.000 km, før de var slidt ned til lovens mindstekrav om en mønsterdybde på 1,6 mm, kunne testens mindst slidstærke kun køre 27.000 km, før de var i bund. Det er en enorm forskel, der svarer til en halv gang rundt om Jorden og viser, at man skal se på mere end prisen, når man køber dæk,” siger FDMs biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen, og tilføjer:

”Samme store forskel så vi i forhold til rullemodstanden, som har betydning for bilens brændstofforbrug. Blandt testens dæk var forskellen så stor, at det bedste dæk fik bilen til at køre en kilometer længere pr. liter end dækkene med den højeste rullemodstand.”

Få FDM medlemsrabat på dine sommerdæk

Godt vejgreb er vigtigst

Selvom både en lav rullemodstand og god slidstyrke er vigtige egenskaber, er det dog stadig mest afgørende, hvordan dækkene klarer sig på våd og tør vej. Som i tidligere test er det også her, de gode dæk skiller sig ud, mens andre falder igennem.

”Det giver god mening også at se på miljøegenskaber og levetid, når du køber dæk. Det vigtigste er dog, at du vælger ud fra dækkets sikkerhedsmæssige egenskaber, altså hvor godt det bremser og står fast på våd og tør vej. En god slidstyrke kan være ligegyldig, hvis ikke dækket har godt greb i vejen,” siger Søren W. Rasmussen.

Lad FDM skifte dine hjul

Brug dæktesten

Det er for de fleste umuligt at se, om et dæk er godt eller dårligt. Samtidig kan dækmarkedet være en jungle, der er svær at finde rundt i. Derfor anbefaler FDM, at du dykker ned i FDMs dæktest, når du skal finde det dæk, der passer bedst til dit behov.

Læs også: Hvornår skal du skifte til sommerdæk?