Udskældt p-regel droppet

Regel om at parkering på kantlinje i en parkeringsbane kan udløse bøde er efter protester fra FDM nu endegyldigt afskaffet.

Udskældt p-regel droppet
Bilist

I janaur trådte en ny regel i kraft, som betød, at du kunne risikere en parkeringsafgift, hvis bilen ikke holdt sig inden for kantlinjen i en parkeringsbane. FDM havde både i sit høringssvar og efterfølgende protesteret over reglen, som ville straffe bilister for at holde på kantlinje i parkeringsbaner, der reelt ikke er gjort brede nok fra begyndelsen.

Vi er meget tilfredse med, at der ganske hurtigt blev gjort op med denne denne regel, som vi fra begyndelsen mente var urimelig

 

Se også: FDM kritik af ny p-regel

FDMs kritik af den omstridt ’kantlinje’ p-regel havde effekt og allerede midt i januar meddelte transportminister Ole Birk Olesen, at han var klar til igen at ændre reglen. Efter ministerens udmelding har man derfor i princippet ikke kunne få en afgift for denne type parkering. Så længe bilens hjul holder sig inden for kantlinjens yderste kant, er der tale om en lovlig parkering. 

P-regel endegyldigt afskaffet

Lørdag træder en ny bekendtgørelse i kraft, der endegyldigt gør op med den omstridte p-regel. 

Bil i p-bane
Denne parkering endte med ikke at blive ulovlig alligevel. Foto: FDM, Torben Arent

"Vi er meget tilfredse med, at der ganske hurtigt blev gjort op med denne denne parkeringsregel, som vi fra begyndelsen mente var urimelig. Og selv om det efter ministerens udmelding tilbage i januar er en formalitet, så er det godt, at den endelige bekendtgørelse nu er en realitet, siger juridisk konsulent i FDM, Dennis Lange og fortsætter:

”Da man nu gerne må holde på stregen - men ikke udover denne - sikres det, at man ikke får en parkeringsafgift for at parkere i en p-bane, der er alt for smalt konstrueret."

Læs også: minister vil ændre omstridt p-regel 

Har du fået en p-afgift?

Har du fået en parkeringsafgift, kan du se her, hvordan du skal forholde dig, hvis du vil gøre indsigelse. Mener du, at parkeringsafgiften ikke er berettiget, skal du hurtigst muligt klage til den myndighed eller det selskab, der har udstedt afgiften.

Hjælp med p-afgift