Det bliver lidt dyrere at tage bilen fra nytår

Både kørselsfradraget og befordringsgodtgørelsen sænkes igen fra næste år. Dog kun få øre. Alligevel er det en gal retning, mener FDM.

Kørselsfradraget falder en smule i 2020
Bilist

Det bliver fra næste år lidt dyrere at tage bilen på arbejde.

En høj mobilitet er godt for Danmark og dansk økonomi. Derfor er det den gale retning, når Skatterådet sænker satserne

Skatterådet har netop fastsat satserne for kørselsfradraget i 2020, som står til at falde en smule. Satserne fastsættes for et år ad gangen.

Alle danskere med mere end 25 kilometer til og fra arbejde kan få kørselsfradrag uanset transportform.

Lavere brændstofpriser

Det (de lavere satser red.) skyldes, at benzinpriserne forventes at blive lavere i 2020, og at bilerne fortsat kører længere på literen. Hertil kommer et fald i udgifterne til bilforsikringer,” forklarer formand for Skatterådet, Hanne Søgaard Hansen, i en pressemeddelelse.

Faldet er dog i den lavere ende. Har du mellem og 25-120 kilometer til og fra arbejde falder satsen med to øre. Kører du mere end 120 kilometer, falder satsen én øre.

Læs også: Pendlere får en smule højere fradrag

Satser for kørselsfradrag 2020
År Sats for kørsel ml. 25-120 km Sats for kørsel over 120 km
2019 1,98 kr. pr. km 0,99 kr. pr. km
2020 1,96 kr. pr. km 0,98 kr. pr. km

Det er ikke kun kørselsfradraget, der falder, det samme gør befordringsgodtgørelsen. Den gives, hvis du stiller din egen bil til rådighed i arbejdsøjemed.

Her falder satserne hhv. fire og to øre, alt efter hvor meget du kører.

Læs også: Se din grønne ejerafgift

Satser for befordringsgodtgørelse
År For de første 20.000 km For kørsel over 20.000 km
2019 3,56 kr. pr. km 1,98 kr. pr. km
2020 3,52 kr. pr. km 1,96 kr. pr. km

Skævt regnestykke bag sats

Selvom faldet kun er på få øre, mener FDM, at det er den gale vej at gå.

”En høj mobilitet er godt for Danmark og dansk økonomi. Derfor er det den gale retning, når Skatterådet sænker satserne og dermed gør det en smule dyrere at tage bilen på arbejde eller stille den til rådighed for arbejdsgiver,” siger afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk, og tilføjer:

”Det giver god mening at sænke satserne, når brændstofprisen falder, og bilerne kører længere på literen. Problemet er, at det beløb der i satsen er afsat til afskrivning af bilen er alt for lille. Og så skal man huske, at der er tale om et skattemæssigt fradrag. Det betyder, at man reelt får under en tredjedel af kørselsfradragets knap to kroner i hånden.”