BMW ligger forrest i udvidet felt af bilmærker i AutoIndex 2020

Tesla og Dacia er nye deltagere i FDMs årlige AutoIndex, der igen har BMW som vinder i et felt på nu 23 bilmærker, hvor den gennemsnitlige tilfredshed er rekordhøj

BMW ligger forrest i udvidet felt af bilmærker i AutoIndex 2020
Bilist

Der er fremgang at spore over – stort set – hele linjen i det samlede resultat i FDMs årlige AutoIndex. Alle bilmærker går frem med undtagelse af Fiat og Volvo, der falder en smule tilbage.

Samtidig er de to bilmærker Tesla og Dacia kommet med, og de har været med til at trække feltet op.

Lyt til FDMs podcast om AutoIndex 2020

Rekordhøj tilfredshed

Den gennemsnitlige tilfredshed er således steget med 0,7 procent, så den nu er oppe på 868 indekspoint ud af 1.000 mulige. Det er ny rekord og det højeste, siden AutoIndex startede i 2003.

I alle årene er tilfredsheden målt, ved at bilejere har svaret på en lang række spørgsmål om tilfredsheden med deres bil, forhandler og værksted samt en række andre spørgsmål. Svarene omregnes til en skala med indekspoint op til 1.000, og det er altså den, der er sprængt i år med den største gennemsnitlige tilfredshed blandt bilejerne.

BMW vinder AutoIndex 2020
Skemaet viser bilejernes samlede vurdering af deres bilmærke på en skala op til 1.000 indekspoint. Til højre ses udviklingen i procent i forhold til sidste års AutoIndex-undersøgelse. Kilde: Loyalty Group

Den evige vinder

I toppen ligger BMW, der hverken er gået frem eller tilbage i forhold til sidste år, men det er nok til at holde førstepladsen, selvom Mercedes-Benz, der ligger lige i hælene, er gået frem.

Fremgangen rækker dog til, at det tyske bilmærke kan tage andenpladsen fra Volvo, der dumper ned som nr. 3 i forhold til sidste år. Toyota og Audi er henholdsvis nr. 4 og nr. 5 – ligesom i sidste års AutoIndex. Pladsen i bunden sætter Fiat sig på igen i år.

Der er heller ingen ændringer på næstsidstepladsen, som Mitsubishi indtager igen i år. Men bilmærket kan bryste sig af at have størst fremgang i forhold til sidste år med en stigning på 1,9 procent eller 16 indekspoint. Med yderligere to indekspoint havde Mitsubishi overhalet Citroën på 21.-pladsen.

Få hjælp til bilkøbet:
Brug FDMs eksperter

Tesla slingrer ind i toppen

Som en af de to nye i feltet drøner Tesla ind på en plads som nr. 6. Bilmærket har – ligesom Dacia – været på markedet i Danmark i flere år, men det er først nu, der er tilstrækkeligt med svar fra bilejere med modeller fra flere årgange til, at de kan repræsenteres med statistisk sikkerhed.

23.000 bilejere har deltaget

I årets første måneder har 23.000 bilejere besvaret flere end 120 spørgsmål om deres bil, værksted, forhandler mv. i FDMs årlige AutoIndex-undersøgelse. Besvarelserne er givet i form af vurderinger på en skala fra 1 til 7 og omreg­net til indekspoint op til 1.000. Svarene er indsamlet og bearbejdet af FDMs partner i AutoIndex, Loyalty Group.

Den samlede tilfredshed med bilmærkerne er en sum af fire kategorier, der vægtes således:

Bilens kvalitet 40 %

Forhandleren 20 %

Værkstedet 20 %

Loyalitet 20 %

Teslas flotte samlede debutplacering dækker over store udsving i undersøgelsens delresultater. I den positive ende ligger ejernes vurdering af bilen, der rækker til en fjerdeplads blandt de 23 bilmærker.

Det imponerer Motors biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen.

”Tesla har formået at lave gode biler, der lever op til folks forventninger. De er meget begejstrede, og det er rigtig positivt med nye biler på markedet, der kommer med fornyelse og kvalitet”, siger han.

Svarene i AutoIndex viser også, at Tesla-kunderne er ekstremt loyale, selvom de er slemt skuffede over mærkets forhandlere og værksteder. De vurderes helt nede i bunden som henholdsvis nr. 23 og 22 i delundersøgelserne.

”Ulempen med Tesla er, at organisationen slet ikke kan følge med det flotte bilsalg. Den kan ikke løfte opgaven med de mange kunder, der næsten ikke er i kontakt med en forhandler, men køber bilen på nettet. Hvis der kommer fejl på bilen, er der lange ventetider på at få den repareret, og det er utilfredsstillende. Folk, der er vant til at købe dyre biler, er også vant til en god service, men Tesla skuffer på det punkt og sco­rer derfor så lavt i AutoIndex”, for­klarer Søren W. Rasmussen.

Læs mere: BMW-ejere får flest fartbøder

Dacia ligger som forventet

Det andet nye bilmærke i feltet er Dacia. Her rækker ejernes vurde­ring til en samlet plads som nr. 19. Både samlet og i alle delresultater ligger bilmærket lunt i den neder­ste fjerdedel.

Mærkets forhandle­re og værksteder klarer sig bedst og er lige under midten.

Det er svært for et relativt billigt bilmærke at leve op til kø­bernes forventninger til kvalite­ten i en moderne bil. For det er jo ikke sikkert, at folk, der lægger 150.000 kr. for en bil, synes, at det er en lav pris. Så nogle af dem er blevet skuffede, som placeringen i AutoIndex også viser”, siger Søren W. Rasmussen.

Han synes til gengæld, at bil­mærket kan være stolt af placerin­gerne, når det gælder forhandlere og værksteder.

”Når bilerne er så tilpas billi­ge, så er der ikke mange penge til at håndtere alt det udenom. Det er stadig et nyt bilmærke, der er ved at etablere sig med forhandle­re og værksteder, så set i det lys er det godt gået. Det kan sagtens bli­ve til bedre placeringer med tiden”, spår Søren W. Rasmussen.

Du kan læse meget mere om resultaterne i AutoIndex i det aktuelle nummer af Motor (kræver login)

Tak for indsatsen

FDM takker alle deltagere for at bevare spørgsmålene i AutoIndex 2020. Der er trukket lod om BMW vinder AutoIndex 2020 følgende præmier, og de heldige vindere er:

Rejsegavekort til FDM travel på 10.000 kr.

Urban Olsen, Højby

Rejsegavekort til FDM travel på 5.000 kr.

Gitte Norup, Kalvehave

Sofus Riishede, Viby J

Karen Berg, Hørsholm

5 gavekort til FDM Netbutik på 1.000 kr.

Leif Skov Jensen, Hillerød

Linda Nielsen, Brøndby Strand

Flemming Rasmussen, Ulfborg

Helen Jønsson, Ringsted

Freddie Christensen, Randers SV