Den grønne omstilling gælder ikke kun målet om flere biler med mere miljøvenlige drivmidler og lavere CO2-aftryk. Områderne langs motorvejene skal også være grønnere. De fleste vejkanter er allerede grønne at se på, men der er for det meste bare sået græs.
Det er ikke godt nok. Der skal skrues op for biodiversiteten.
- Vi er i en biodiversitetskrise, hvor mange levesteder for insekter, sommerfugle og smådyr forsvinder. Derfor arbejder vi på at få flere vilde blomster langs statsvejene. Biodiversiteten har det bedst, hvor der er noget uorden og forskelligartethed, siger Christina Steenbeck, der er biolog i Vejdirektoratet.
Det skulle gerne tiltrække flere insekter, sommerfugle og vilde bier, så der bliver skabt mere biologisk mangfoldighed langs med vejene.
- Foruden blomsterne skal vi også have bunker af dødt træ, hvor insektlivet trives. Der må også gerne være stendynger, der er gode for bl.a. markfirben, der er rigtig glade for at leve på de sydvendte vejskråninger, siger Christina Steenbeck.
God plads til biodiversitet
Vi møder hende på en skråning ved Helsingørmotorvejen mellem afkørslerne til Vedbæk og Hørsholm S nord for København.
Bilerne suser forbi, men måske nogle af bilisterne alligevel lægger mærke til, at der er flere farver at se på lige her. Blomsterne er nemlig allerflottest nu, hvor de er sprunget ud.
- Da motorvejene herude blev udvidet, blev vejskråningerne sået til med en blanding af vilde blomster af naturligt hjemmehørende danske arter. Der er både dagpragtstjerne, forglemmigej, vild kørvel, hvid okseøje, lægekulsukker, almindelig vinterkarse, fodervikke og tjærenellike. Der kommer også valmuer lidt senere på sæsonen, forklarer biologen.
Video: Blomsterne langs Helsingørmotorvejen
Flotte vejtræer fremhæves
Strækningen er blot en af mange langs de 3.800 km statsveje, primært motorveje, hvor der skal lægges blomsterfrø i jorden.
- Der er cirka 5.500 hektar jord langs statsvejene, som ingen interesserer sig for, og som tilhører Vejdirektoratet. De ligger ubenyttede hen, og der er et stort potentiale for at lave noget bedre natur med artsrige vejkanter, siger Christina Steenbeck.
Samtidig er Vejdirektoratet ved at se på andet natur langs vejene, der kan opgraderes.
- Foreløbig har vi kortlagt 350 flotte vejtræer, som vi vil fremhæve ved at fjerne unødvendige planter omkring dem. De gamle træer har også sprækker, huller og løs bark, som insekter, flagermus og småfugle kan leve i, fortæller hun.
Ny naturkultur
For 30-40 år siden var der faktisk masser af blomster langs vejene, men de forsvandt i takt med, at der blev sået ganske almindeligt plænegræs.
- Man havde et andet natursyn og ville gerne have pæne, parkagtige vejskråninger. Det handlede om, at det skulle se pænt ud. Det skal det selvfølgelig også. Der er stadig æstetiske hensyn. Men i dag vil man gerne have mere biodiversitet. Det er ikke dyrere at etablere blomster end græs. Der var bare en anden kultur tidligere, forklarer Christina Steenbeck.
Læs mere: Affald ligger længere langs vejene
Ukrudtet skal væk
Tanken er, at naturen skal have et løft og foldes ud, hvor det giver mening i forhold til omgivelserne.
- Både på eksisterende steder, når der laves ændringer på eksisterende veje, eller der kommer nye til, bliver der sået vilde blomster. Andre steder trimmes vejkanterne, så de af sig selv kan blive mere artsrige. Og så skal vi have en mere aktiv bekæmpelsesstrategi, hvor vi fjerner bl.a. bjørneklo, gyvel og andet, der ødelægger stort set alt, der vokser på stedet i forvejen. Nogle steder er vi meget plagede af dem på vores vejskåninger, siger Christina Steenbeck.
De nye tiltag skulle gerne blive mere synlige for bilisterne i løbet af 5-10 år.
- Vi er begyndt at arbejde meget mere intensivt på at få en rig natur og flotte blomsterrige vejkanter og -skråninger, når vi kører igennem landskabet.