Hos FDM følger vi Transportministeriets opfordring til, at samkørsel kan være et godt alternativ til den kollektive trafik i myldretiden, sundhedsmyndighedernes anbefalinger og FDMs egne retningslinjer for rengøring af kabinen.
Læs her: Så nemt kommer du i gang med at bruge FDMs samkørsels-app Ta'Med
FDMs anbefalinger
- Kør ikke sammen med andre, hvis du har symptomer på COVID-19
- Begræns antal pladser i bilen, så I er højst tre personer i samme bil. Du kan sætte maksimum antal passagerer under turens indstillinger i appen, når du opretter en tur som chauffør
- Både chauffør og passager skal bruge mundbind
- Verificer din virksomhed i appen. Så kan du og dine matches se, om I er kollegaer
- Kør med de samme personer fra gang til gang. Du kan nemt tilføje dem som foretrukne samkørere i appen
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
- Sørg for god hygiejne. Vask hænder eller brug håndsprit inden og efter en din samkørselstur
- Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
- Undgå håndtryk, kindkys, kram og at sidde med ansigtet mod hinanden
- Vær opmærksom på rengøring. Læs FDMs anbefalinger til rengøring af kabinen
Vi holder løbende siden opdateret og henviser generelt til Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige anbefalinger i forhold til at forhindre smitte og spredning af COVID-19.
Kontakt os
Hvis du har nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores samkørselsspecialist Amalie på tamed@fdm.dk eller telefon 29 76 77 65. Du kan også følge Ta’Med på LinkedIn og holde dig opdateret på seneste nyt omkring samkørsel.
Drejer det sig om sundhedsfaglige spørgsmål, anbefaler vi, at du kontakter den fælles myndighedshotline på telefon 70 20 02 33.