En ny aftale om bilafgifter er faldet på plads.
Aftalen, der blev indgået mellem regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, vender op og ned på den måde, registreringsafgiften på nye biler beregnes på.
Blandt andet justeres det såkaldte skalaknæk, og som noget nyt indføres også et CO2-tillæg, der stiger med bilens CO2-udledning.
FDM har regnet på, hvad aftalen konkret for betyder for udvalgte populære bilmodeller*.
Selvom afgiftsberegningen er baseret på den hidtidige model, er der kommet nye tiltag, som gør, at nogle biler stiger, mens andre biler falder i pris.
De endelige priser fra importørerne er ikke offentliggjort endnu, men FDM har beregnet priser på 9 populære biler. Ifølge vores beregninger falder VW Passat GTE over 40.000 kr. i pris, mens en Peugeot 208 med dieselbil stiger med over 20.000 kr.
I følge beregningerne står elbiler og plugin-hybrider alligevel ikke til at tage det afgiftshop fra 2021, som der var udsigt til, hvis der ikke var kommet nye afgifter.
Tallene herunder er beregninger
Bemærk, at de beregnede priser herunder er baseret på de første meldinger omkring bilafgifterne. Vi har lavet en nyere artikel med konkrete afgiftsberegninger fra de danske bilimportører. Du finder den opdaterede artikel via linket herunder.
Elbiler
Bilmodel | Pris før | Pris med ny afgift i 2021 | Forskel |
---|---|---|---|
Peugeot e-208 Active | 240.000 kr. | 240.000 kr. | 0 kr. |
Tesla Model 3 Long Range | 453.000 kr. | 450.000 kr. | -3.000 kr. |
Audi e-tron Prestige 55 | 750.000 kr. | 772.000 kr. | +22.000 kr. |
Plugin-hybridbiler
Bilmodel | Pris før | Pris med ny afgift i 2021 | Forskel |
---|---|---|---|
Kia Ceed SW Prestige plugin-hybrid | 260.000 kr. | 255.000 kr. | -5.000 kr. |
Ford Kuga 2.5 plugin-hybrid Titanium | 280.000 kr. | 287.000 kr. | +7.000 kr. |
VW Passat Variant GTE 1.4 TSI DSG | 425.000 kr. | 382.000 kr. | -43.000 kr. |
Benzinbiler
Bilmodel | Pris før | Pris med ny afgift i 2021 | Forskel |
---|---|---|---|
Citroën C3 1.2 PureTech 83 | 125.000 kr. | 132.000 kr. | +7.000 kr. |
Dieselbiler
Bilmodel | Pris før | Pris med ny afgift i 2021 | Forskel |
---|---|---|---|
Peugeot 208 Blue HDI 100 | 165.000 kr. | 191.000 kr. | +26.000 kr. |
Mercedes-Benz C220 D Stationcar aut. | 567.000 kr. | 576.000 kr. | +9.000 kr. |
Priserne er beregnet og afrundet af FDM og viser prisudviklingen for de forskellige biltyper. Der er ikke tale om officielle priser fra bilmærkerne. Bemærk, at priserne er afrundet tirsdag den 8. december.