Hestekræfterne slippes løs, når MASCOT DTC åbner sæsonen på Ring Knutstorp i Sverige i den kommende weekend.
To uger senere mødes feltet igen ved Classic Race Aarhus 17.-19. maj.
Tilskuerne får mere spænding og mere intenst race. Der bliver garanti for flere overhalinger.
I alt syv løb er programsat i den bedste danske motorsportsserie, hvoraf fire køres på FDM Jyllandsringen, heriblandt GP Danmark, der bliver årets helt store løbsweekend.
Løbet, der køres 6.-8. september, har hele to afdelinger af MASCOT DTC, og det svenske TCR Scandinavia Routing Car Championship gæster FDM Jyllandsringen, der også vil markere åbningen af den nye bygning ved banen.
Læs mere: FDM Jyllandsringen får et facelift
Nyt løbsformat
Forsvarende mester Kasper H. Jensen og resten af feltet skal vænne sig til et nyt og mere intenst løbsformat. I stedet for to kvalifikationsheat og en finale kommer der ikke færre end otte kvalifikationsheat inden finalen.
Allerede inden løbsweekenden kender racerkørerne på forhånd deres startplaceringer til de otte kvalifikationsheat. Kørerne får tildelt startpladser jævnt fordelt over hele startgridden.
Efter første heat, kører deltagerne ikke i pit, men fortsætter på banen og gør klar til næste heat. Først efter fire intense kvalifikationsheat forlader feltet banen og senere på løbsdagen fortsætter proceduren for heat 5-8, inden finalen afvikles.
Mere spænding
Der er både mesterskabspoint at hente i de indledende heats og i finalen.
”Tilskuerne får mere spænding og mere intenst race. Der bliver garanti for flere overhalinger, for vi vil ikke opleve én bestemt kører ligge i front hele tiden. Men skal køre sig frem gennem rækkerne”, siger Betina Engholm, daglig leder på FDM Jyllandsringen.
Alle DTC-afdelinger, der køres i Danmark, vises på TV2 Sport.
DTC-løbskalender 2019
3.-4. maj: Ring Knutstorp, Sverige
17.-19. maj: Classic Race Aarhus
8.-9. juni: FDM Jyllandsringen
6.-8. september: GP Danmark, FDM Jyllandsringen – dobbeltløb
21.-22. september: Ring Djursland
5.-6. oktober: Yokohama DM-Finalen, FDM Jyllandsringen