Der udbetales igen bonus til alle kunder i FDM Forsikring. For som kunde i FDM Forsikring er du samtidig medlem af TryghedsGruppen, som igen i år har valgt at udbetale en bonus på otte procent til alle sine medlemmer. Det vil sige, at hvis du samlet set har købt forsikringer for f.eks. 10.000 kr., så vil du få udbetalt 800 kr. i bonus den 29. september 2020. Bonussen bliver beregnet ud fra din indbetalte forsikringspræmie i 2019.
Læs også: Sådan beregnes bonus i FDM Forsikring
Over en milliard kroner i bonus
Samlet set udbetaler TryghedsGruppen 1.015 millioner kroner i bonus i år til sine medlemmer.
- Vi har altid haft et godt forsikringstilbud i FDM, men når man får bonus oveni, er det svært at konkurrere med os, siger Casper Sig, der er områdechef for forsikring hos FDM.
Bedst i test to år i træk
- De sidste to år har vi vundet ”Bedst i test” i Forbrugerrådet Tænks forsikringsundersøgelse af bilforsikringer, og i år vandt vi desuden ”Bedst i test” for elbilforsikring. Det har været med til, at vi har fået en kraftig vækst i antallet af medlemmer, som har valgt FDM Forsikring. De har dermed oplevet en øget værdi i deres FDM-medlemskab, siger Casper Sig.
Læs også: Bedst i test - Elbilsforsikring
Nye kunder har bonus i vente
Da FDM Forsikring har oplevet en stor tilstrømning her i 2020, vil der være kunder, som ikke får bonus i år, da den er beregnet på resultatet i TryghedsGruppen i 2019. De vil først kunne få en eventuel bonus næste år.
Hvis man kun har købt forsikringer for en del af 2019, vil bonussen blive beregnet for den periode. For at modtage bonus skal man stadig have forsikring hos FDM Forsikring, når TryghedsGruppen hvert år i marts holder ordinært repræsentantskabsmøde.
Har du bonus til gode?
Du vil få besked direkte via e-mail eller brev fra den 25. august, men allerede nu kan du logge ind på din profil i FDM Forsikring og se, om du får udbetalt bonus til september. Du kan bruge linket herunder til at komme ind på din profil:
Link til din profil i FDM Forsikring