Skærme drager øjet. Det er hyggeligt foran tv-skærmen hjemme i stuen, men knap så smart, når det er en trykskærm i bilen. Her er skærmene kommet for at blive, også selvom undersøgelser viser, at de tager opmærksomhed fra det egentlige: at køre bil. I Motor 2/2023 giver vi dig råd til, hvordan du kan køre sikkert i skærmens lys.
Vi har også talt med fire nye ministre for at høre, hvad vi bilister kan forvente os af SVM-regeringen. Det handler om alt fra ny køreuddannelse over ladestandere og fartkontroller til nye veje. Og hvad med forbuddet mod at købe nye benzinbiler efter 2035?
Hvem elsker ikke duften af ny bil? Et bud kunne være de brugere af luftfriskere, der har fået alvorlig allergi, efter at de har inviteret velduftende kemi ind i kabinen. Vi danskere køber to millioner luftfriskere om året.
Og så tester vi Årets Bil i Danmark 2023, VW ID. Buzz. Sjældent har vi mødt så mange smil, vink og spørgsmål fra forbipasserende, som da vi kørte det elektriske rugbrød. Men gav det også smil på læben bag rattet?
Hent Motors nye app i dag!
Vi har samlet alt det gode fra FDM i én app. Her finder du bilnyheder, Motor som e-magasin og podcasten Frigear. Hent FDM-Motor-appen i App Store eller Google Play.
I det nye nummer af Motor kan du også læse om:
- Benzin-duel: De to mest solgte mini-SUV’er, Toyota Yaris Cross og VW Taigo
- Pas på asfaltpirater – luk ikke klamphuggerne ind i din indkørsel!
- Roadtrip Down Under: med autocamper i det vestlige Australien
- På hugst i skilteskoven – trend med at pynte hjemmet med vejskilte koster dyrt
Magasinet omdeles fra mandag den 27. februar, og fra samme dag kan du læse Motors e-magasin på nettet eller i vores nye app. Her finder du også et arkiv, så du kan genlæse tidligere artikler og test. Husk, at du skal være logget ind som medlem.
Elsker du klassiske biler? Læs om FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic, og bestil abonnement her
Få mest muligt ud af dit FDM-medlemskab – se her, hvilke tilbud, rabatter og oplevelser du kan få som medlem af FDM