Mød tre trafikhelte, og undgå bøvl med lejebilen i Motor 2

Hør tre bilister fortælle om, hvordan de modigt greb ind for at afværge trafikulykker – havde du gjort det samme? Få vigtige tip til at leje bil på ferien, og læs testen af den nye VW ID.7. Alt sammen i Motor 2/2024.

Kollage med forsiden af Motor 2/2024 og tre opslag fra bladet
Medlemsnyt

Først slingrede varebilen i vognbanen ved siden af, og så opdagede Jonathan Irving, at dens fører var bevidstløs. Med sin lille søn i passagersædet fik han standset den løbske bil. Hvordan? Og hvad tænkte han i de afgørende sekunder? Det kan du læse om i Motor 2/2024.

Du kan også lære af seks bilisters dårlige oplevelser med at leje bil på ferien. En glemte kørekortet, en anden fik udleveret en elbil og ledte forgæves efter ladere, og en tredje fik et chok, da han så feriebilen. Læs her, før du lejer.

Motor er naturligvis også fyldt med spændende biltests – bl.a. af den nye VW ID.7. Og så er vi kørt en tur til Normandiet i Frankrig, hvor man i år markerer 80-året for D-dag med flotte, bevægende og tankevækkende seværdigheder.

Hent Motors app i dag!

Vi har samlet alt det gode fra FDM i én app. Her finder du bilnyheder, Motor som e-magasin og podcasten Frigear. Hent FDM-Motor-appen i App Store eller Google Play.

Læs mere om appen

I det nye nummer af Motor kan du også læse om:

  • Barsk vintertest af elbilers rækkevidde i den norske vinterkulde
  • FDMs brugtbiltest, som afslører fejl for over 4.500 kr. i snit
  • Moderne bilers platforme, der kan genbruges i mange modeller
  • Podwalks, hvor du bruger mobilen som kultur- og tourguide
  • 5 tip til at køre på dybt vand – der er vådt føre hele året rundt

Magasinet omdeles fra mandag den 26. februar, og fra samme dag kan du læse Motors e-magasin på nettet eller i vores app. Her finder du også et arkiv, så du kan genlæse tidligere artikler og test. Husk, at du skal være logget ind som medlem.

Få besked om, at det nye Motor e-magasin er udkommet. Find Motor-appen under Indstillinger på din mobil, og giv den lov at sende notifikationer. Så får du en besked, når et nyt magasin er online.
 

Læs Motor

Elsker du klassiske biler? Læs om FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic, og bestil abonnement her

Få mest muligt ud af dit FDM-medlemskab – se her, hvilke tilbud, rabatter og oplevelser du kan få som medlem af FDM