Få styr på bilens drilske køreassistenter med Motor 6/2026
Medlemsnyt
31. august 2026

Kollage: Motor
Moderne biler er fyldt med assistenter, der skal gøre kørslen mere sikker og komfortabel. Men mange slår dem fra, da de generer mere, end de hjælper. Læs i Motor, hvordan du får magt over bilen og glæde af assistenterne.
Alarmer bimler og bamler, rattet drejer af sig selv, og bilen speeder pludselig op – hvis den altså ikke bremser ned. De mange assistentsystemer, der findes i moderne biler, er langtfra perfekte, og nogle gange er de direkte generende.
Men bruger du dem rigtigt, kan de øge både din sikkerhed og komfort på turen. I temaet i Motor 6/26 viser vi dig, hvordan du får glæde af dem – og hvorfor det nogle gange går galt. Så kan du få mest mulig glæde af dem.
Mindst lige så irriterende som løbske køreassistenter er det at få en p-afgift. Ikke mindst, hvis den er givet på et urimeligt grundlag. Vi har besøgt Holbæk, der er kommunen med færrest klager over p-afgifter. Hvad gør de gør rigtigt?
Og så er det ved at være tid til at skifte fodtøj på bilen, så den er klar til vintervejene. Vi har testet 16 helårsdæk, og flere af dem dumper. Læs med, før du køber dæk – der er nemlig også rigtig gode helårsdæk på markedet.
Læs Motor som e-magasin her
I Motor 6/2026 kan du også læse om:
- Test af Kia EV2 – billig og praktisk elbil
- På roadtrip i det smukke Sydengland
- Hjerteveje skal styre bilisterne på skolevejen
- Brugtbiltest: Audi Q4 e-tron
Læs Motor som e-magasin her
Motor omdeles nu af FK Distribution. Det betyder, at magasinet omdeles sammen med andre tryksager fra 2.-6. september.
For at buddet kan levere Motor til dig, bedes du sikre dig, at:
- din postkasse ikke er fyldt – buddet må ikke lægge Motor uden for postkassen
- der er adgang til evt. opgang med f.eks. Bekey-nøglesystemet, eller ved at nogen låser op, når buddet ringer på
- løs hund eller andet ikke forhindrer, at buddet har adgang til postkassen
Har du ikke modtaget Motor 6 mandag d. 7. september, kan du kontakte FDMs medlemsservice her