Land Rover tager et stort skridt frem i den kompakte SUV-klasse, hvor mærket har været en af pionererne. Efter to generationer med Freelander er forandringerne denne gang så store, at Land Rover finder tiden inde til navneforandring.

5+2 pladser
Land Rover mener, at mærket sætter nye standarder for rummelighed og anvendelighed i den kompakte premium-SUV-klasse, bl.a. fordi den byder på ’god plads til 5+2’. Om det også betyder god plads til de to på tredje række er uklart, da ’+2’-formuleringen normalt dækker over, at de sidste sæder kun er kortvarigt brug.

Lang vandring i affjedringen og et nyudviklet multilink baghjulsophæng sikrer ifølge Land Rover uforlignelige køreegenskaber på både fast underlag og ikke mindst offroad. Hjælpesystemer ved terrænkørsel omfatter Land Rovers ’Terrain Response’ og evne til at forcere vand i op til 60 centimeters dybde.
’Active Driveline’-systemet skifter automatisk mellem to- og firehjulstræk og sikrer reduceret brændstofforbrug og forbedrede on- og offroad egenskaber.
Først gamle motorer, så helt nye senere i 2015

Lidt efter lanceringen følger den nye ED4 turbodiesel med et CO2-udslip på kun 119 gram pr. km.
Fodgængerairbag
Discovery Sport kan fås med enten nitrins automatgear eller sekstrins manuelt, og kunderne kan vælge mellem to- og firehjulstræk.
Som noget ret unikt har Discovery Sport fodgænger-airbag foruden mulighed for automatisk nødbremsesystem.