Luksus: Rolls-Royce holder et års pause

I over et år vil man ikke kunne købe et fabriksnyt eksemplar af luksusbilernes konge, Rolls-Royce Phantom. Fabrikken giver sig selv hele 2017 til at omstille sig til næste generation. Coupé og cabriolet udgår.

Nyt om biler

Selv en Rolls-Royce må gå på pension. Efter næsten 14 år i produktion stopper fremstillingen af Phantom VII-familien i slutningen af året.

Og mere bemærkelsesværdigt: Der går over et år, før afløseren for mærkets topmodel er klar i begyndelsen af 2018.

Imens må kunderne nøjes med den ”lille” Rolls-Royce, der består af sedanen Ghost, coupéen Wraith og cabrioleten Dawn.

De sidste særlige til november

Rolls-Royce begyndte for et år siden at teste den næste Phantom-generation, som er en ren aluminiums-konstruktion. Bilen her en såkaldt mulem, hvor den nye teknik testes under karrosseriet fra den nuværende model. Foto: Rolls-Royce
Rolls-Royce begyndte for et år siden at teste den næste Phantom-generation, som er en ren aluminiums-konstruktion. Bilen her en såkaldt mulem, hvor den nye teknik testes under karrosseriet fra den nuværende model. Foto: Rolls-Royce

De sidste Phantom-eksemplarer bliver bygget færdig til november. Det sker med 50 særlige eksemplarer af hhv. Phantom Coupé and Drophead Coupé i en særlig Zenith-version.

Når disse to bliver særlig fejret, skyldes det, at de udgår permanent. Der kommer ingen coupé eller cabriolet på basis af den næste Phantom-generation.

SUV i stedet for coupé

Derimod har Rolls-Royce annonceret, at mærket vil lancere en stor SUV.

SE OGSÅ: Nu også det: Rolls-Royce offroader 

Den nuværende Phantom-model blev lanceret 1. januar 2003, præcis samtidig med at det ”nye” Rolls-Royce Motor Cars begyndte sit liv under BMWs ejerskab.

SE OGSÅ: Tysk luksusmærke lægges i graven