Efter X2 og X3 er BMW klar med endnu en X-model. Som den frække udgave af X3 vises nu anden generation af X4, der er mere dynamisk, både i design og kørestil, end X3.
Den coupéagtige X4 er blevet længere, bredere, men en anelse lavere. Længden er er vokset otte cm, bredden fire cm og akselafstanden øget fem cm. Trods vokseværket er vægten reduceret med ’op til’ 50 kg.
Plads til tre voksne
Bagsædet, der har tre individuelle siddepladser, nyder godt af den øgede akselafstand. Kan tre cm benplads er der kommet. Bagagerummet øges også lidt, fra 500 til 525 liter. I den nye X3 er det 550 liter, så det er ikke meget, man skal lide for skønheden.
Tre benzin- og tre dieselmotorer tilbydes med effekter fra 184 til 360 hestekræfter. Standard på alle er ottetrins automatgear og firehjulstræk. Topmodellerne er M40i (360 hk) og M40d (326 hk).
Standard på alle er ottetrins automatgear og firehjulstræk.
I Danmark til juli
Den nye X4, der bygges i USA, har premiere på Genève-udstillingen først i marts og kan leveres i Danmark til juli.
Yderligere en X-model lanceres sidst på året; den helt store X7.