Volvo V60: Stationcar med plads og design

Volvo har nærmest opfundet begrebet stationcar, og med den nye V60 har funktion og plads atter fået førsteprioritet. Bilen kan som den første selv bremse for modkørende.

Volvo-direktøren præsenterer ny V60.
Nyt om biler

Det var en stor svensk villa med udsigt til skærgården, der lagde kulisse til verdenspremieren på den nye Volvo V60.

Administrerende direktør Håkan Samuelsson stod selv for præsentationen ude i februarkulden.

Ideen er, at det netop er det alsidige og aktive liv i den typiske forstad, der har været tænkt helt ind i hjertet af den nye V60.

Administrerende direktør Håkan Samuelsson stod selv for præsentationen ude i februarkulden.

Volvo V60 bagfra.
Volvo V60 er blevet noget mere rummelig end sin forgænger, særligt ved bagsædet. Fotos: Volvo

Brugsværdi i top

Først og fremmest er det derfor plads og brugsværdi, der atter er kommet i fokus. Ejere af den gamle V60 klagede ofte over dårlig benplads ved bagsædet og et alt for lille bagagerum.

Det har Volvo nu gjort noget ved, og akselafstanden er øget hele ti cm til 2,87 m, mens bagagerummets kapacitet er øget fra 430 til hele 529 liter – klassens bedste ifølge Volvo.

Volvo V60 forfra.
Forfra lægger den nye V60 sig tæt op ad de andre nye Volvoer.

Bilen er 4,76 meter lang.

Se mere: Volvo XC60: Rutineret fornyelse

Også ved bagsædet er pladsen blevet betydeligt bedre – og her er det ifølge Motors udsendte, der både kunne notere god knæplads, god loftshøjde og lettere indstigning til bagsædet.

Fås fra en halv mio. kr.

De første udgaver af den nye V60 kommer til Danmark lige efter sommerferien, og da er det i topudgaverne T6 med firehjulstræk og automatgear samt dieseludgaven D4 med forhjulstræk.

Bagagerummet i V60.
Bagagerummet er øget fra 430 til hele 529 liter. Foto: Søren W. Rasmussen

T6 yder 310 hk, mens D4 har 190 hk.

Senere kommer der udgaver med mindre motorkraft til lavere priser, samt to opladningshybrider i form af T6 og T8. Det er første gang, at Volvo – og formentlig nogen i det hele taget – tilbyder en opladningshybrid med to forskellige ydelser.

Se mere: Ny Volvo vil undgå krydsulykker

Verdenspremiere på sikkerhedssystem

 

 

Som altid lader Volvo en ny bilmodel introducere et nyt sikkerhedskoncept. Denne gang er det nødbremsen, der som den første i verden nu også kan bremse, hvis der er udsigt til en frontalkollision med en modkørende bil. Det kan reducere kollisionens omfang, men næppe helt forhindre den.