Efter 16 år og næsten én mio. eksemplarer er VW Touareg klar i en totalfornyet, tredje generation. Bilen er nu VWs flagskib, efter at limousinen Phaeton er udgået.
For de, der har råd til den pænt over én mio. kr. dyre bil, der udsigt til masser af tekniske lækkerier. Adskillige nye funktioner og teknologier lanceres for første gang i Touareg.
Digital førerplads
Blandt andet kan bilen fås med Innovision Cockpit, der er en ny, stor digital instrumentgruppe. Det digitale førerinstrument (12 tommer) smelter visuelt sammen med 15-tommerskærmen til infotainmentanlægget.
Se mere: Motors duel mellem Audi Q7 og Volvo XC90
Det overflødiggør ’næsten’ enhver knap ved førerpladsen, siger VW. Bl.a. er styringen af det firezoners klimaanlæg, sædevarme- og køling samt massage digitalt. Det er dog stadig muligt at styre lydstyrken med en traditionel drejeknap.
Touareg fås også med semiautomatisk kørsel ved vejarbejde på motorveje, en forbedret nødbremse, der reagerer på tværgående trafik foran, aktiv firehjulsstyring og aktive krængningsstabilisatorer.
Nattesyn og 128 forlygtepærer
Elektrificering bliver der ikke meget af. En benzin-opladningshybrid tilbydes kineserne, men der er ingen planer om at introducere den i Europa.
Det er også muligt at få infrarødt ’night vision’, der kan se mennesker og dyr i mørke, matrix-forlygter med 128 LED-pærer, som blænder op og ned felt for felt, samt headup-display.
Touareg lanceres i første omgang – i sommeren 2018 - med V6-turbomotorer. I Europa får vi to 3.0-dieselmotorer med henholdsvis 231 hk/500 Nm og 286 hk/600 Nm. En 3.0 V6-benzinmotor med 340 hk/450 Nm introduceres senere på året, og i 2019 følger en 4.0 V8-diesel med 421 hk og 900 Nm.
Se mere: Range Rover Velar: Ulden kommer
Elektrificering bliver der ikke meget af. En benzin-opladningshybrid med 367 hk tilbydes kineserne, men der er ingen planer om at introducere den i Europa.
Større og lettere
Bilen er baseret på Volkswagens nye MLB-platform designet til store biler med langsliggende motorer. Det har været med til at sænke vægten gjort det muligt at reducere vægten, selv om bilen er vokset 44 mm i bredden og 77 mm i længden.
Den nye platform har givetvis bidraget med et vægttab, og selve karrosseriet er 106 kg lettere end før. Bl.a. fordi halvdelen nu udgøres af aluminium. Hvor meget hele bilen inklusive det omfattende nye udstyr eventuelt har tabt sig, siger VW ikke noget op.
De større dimensioner betyder, at bagagerummet vokser fra 697 til 810 liter. Det kan øges yderligere ved at rejse bagsædets ryglæn op (kan justeres 21 grader) og/eller køre bagsædet frem. 16 cm kan det forskydes i længden.
Kørte selv til premieren i Beijing
Verdenspremieren fandt sted i Beijing, da størstedelen af salget ventes at komme i Kina. Bilen til premieren var noget usædvanligt selv kørt den lang vej – fra fabrikken i Bratislava, Slovakiet til Beijing. Det var en tur på 16.000 km.
Se mere: Reportagen fra den 16.000 km lange tur skrevet af VW selv. På engelsk.