Logo

Her er danskernes favoritbiler 2018

Nyheder

Nyt om trafik og biler

12. juli 2018

208, Qashqai og Golf.
Torben Arent

En fransk, en japansk og en tysk model – af vidt forskellig slags – indtager top tre over de mest solgte biler i Danmark for tiden. Se om din bil er med på top 30.

Der er et klart hierarki i toppen af den danske hitliste for nye personbiler.

Peugeot 208 fortsætter i 2018, hvor den slap i 2017: Den franske mini, der ikke er helt ung, fører suverænt med 5.800 styks i årets første halvdel.

Lige så sikker er Nissans mellemstore crossover, Qashqai. 4.800 danskere er faldet for den i år.

Se mere: Danskerne flokkes om tysk bilmærke

På tredjepladsen finder vi klassikeren VW Golf, der med 3.300 biler pustes i nakken af lillebror Polo samt Renault Clio.

Se tabellen med top 30 i bunden af artiklen.

Motor mener

Danskernes bilvalg i år viser, at det danske bilsalg har ’normaliseret’ sig en del. Vi køber stadig mindre biler end vore naboer, men forskellen er mindsket. Og så ruller SUV-bølgen - den vil vokse endnu mere.

Salget af biltyper i Danmark

2017
2018
SUV
17,3%
26,8%
Mini
27,1%
25,7%
Mellem
19,1%
17,2%
Stor
9,5%
10,6%
Mikro
17,2%
10,1%
MPV
6,3%
6,1%
Premium
2,2%
2,4%
Øvrige
1,0%
0,9%
Sport
0,2%
0,2%
Luksus
0,1%
0,1%
Kilde: Bilstatistik.dk

På top 30 over de mest solgte biler finder vi blot tre mikrobiler. For små ti år siden var disse små, 100.000 kroners biler dominerende.

Skiftet mod større biler ses tydeligt, når vi kikker på bilsalgets inddeling i klasser.

SUV er størst

SUV/crossover er nu for første gang den mest almindelige biltype i Danmark. Salget af disse halvhøje biler, som i virkeligheden dækker over flere bilstørrelser, er eksploderet fra 17 til 27 procent fra første halvår 2017 til 2018.

Se mere: Kender du biltypen

Det sker på bekostning af stort set alle andre biltyper. Minibiler er skubbet ned på andenpladsen, mens mikroerne er styrtdykket fra 17 til 10 procent.

Firmabilklassen vokser

Den ’store’ klasse med bl.a. VW Passat og Mercedes-Benz C-klasse, er derimod vokset en smule.

MPV-typerne holder nogenlunde skansen, selv om flere modeller er udgået til fordel for crossovers fra samme producent.

Klik på bilnavne for at se priser på dem på FDM biler.dk

Top 30 personbiler 2018 (første halvår)

Nr.
Model
Antal
1
Peugeot 208
5.713
2
Nissan Qashqai
4.835
3
VW Golf
3.313
4
VW Polo
2.872
5
Renault Clio
2.704
6
Toyota Yaris
2.672
7
VW Passat
2.664
8
VW Up
2.514
9
Citroën C3
2.512
10
Skoda Fabia
2.209
11
Skoda Octavia
2.187
12
VW Touran
2.153
13
Toyota Aygo
2.089
14
Ford Fiesta
1.940
15
Peugeot 308
1.871
16
Peugeot 2008
1.741
17
Renault Captur
1.728
18
Mercedes-Benz C-klasse
1.682
19
Peugeot 3008
1.542
20
Suzuki Baleno
1.497
21
Mercedes-Benz A-klasse
1.463
22
VW T-Roc
1.450
23
Citroën C1
1.413
24
Opel Astra
1.392
25
Citroën C4 Picasso/Grand
1.334
26
Ford Focus
1.322
27
VW Tiguan
1.321
28
Hyundai i10
1.265
29
Mercedes-Benz E-klasse
1.150
30
Toyota Auris
1.144
Kilde: Bilstatistik.dk