Folkevogn er vitterligt blevet et folkemærke. Danskerne vælger Volkswagen, eller VW, i stadigt større omfang.
I første halvdel af 2018 har VW øget sit forspring i salgsstatistikken. Det tyske mærke går en smule frem i sit salg, mens det samlede bilsalg er faldet en anelse, viser tallene fra bilstatistik.dk.
Og da de to nærmeste konkurrenter, Peugeot og Toyota, falder lidt af på den, sidder VW stærkere på tronen end nogensinde før.
Se mere: Her er danskernes favoritbiler 2018
Se listen i bunden af artiklen.
Når det gælder gulpladebiler er rækkefølgen dog anderledes. Her fører Ford klart med VW, Renault, Mercedes-Benz og Peugeot på de næste pladser.
En ud af syv vælger VW
Med en markedsandel på 14 procent svarer det til, at én ud af syv danskere vælger det tyske mærke. VWs salg er væsentlig større end Fords og Opels tilsammen.
Motor mener
Skiftet i danskernes bilfavoritter er markant. Volkswagens dieselskandale har ikke sat sig store spor, og det er markant, at premiummærkerne vokser, og at de dygtige koreanere bliver ved at gå tilbage. De lavere bilafgifter er en (måske stor) del af forklaringen.
Det går også ganske udmærket for de øvrige mærker i Volkswagen-koncernen, Audi, Skoda og Seat. De har tilmed samme privatejede importør i Danmark, og dermed står denne, Semler, for én ud af fire nye biler, der sælges her i landet.
Samme medvind nyder de såkaldte premiummærker. De tyske luksusbiler, som sådan blev de i hvert fald opfattet en gang, går sammen med det svenske ditto endnu en gang frem.
Audi, BMW, Mercedes-Benz og Volvo er nu oppe på at sælge én ud af syv nye personbiler i Danmark.
Se mere: Skarpt hjørne: Nu har vi tre mio. biler
Nedtur for de billige: Hyundai, Kia, Dacia og Suzuki
Og mens der er mindre op- og nedture blandt de gængse mærker, går det for tiden stejlt ned af bakke for mærker, der er kendt for at være billige eller give ekstra god valuta for pengene.
Blandt de sidste hører Hyundai og Kia, og de klarer sig skidt. Trods et mangfoldigt og særdeles nyt og kvalitetsbetonet modelprogram samt lange garantier, fortsætter koreanerne længere tids nedtur.
Se mere: sænk og omlæg bilafgifterne
Omkring 20 hhv. 30 procent går de to søstre tilbage fra i fjor. Og 2017 var heller ikke noget jubelår for Hyundai-Kia.
Også Danmarks deciderede billige mærker er i bakgear. Suzuki går 11 procent tilbage og Dacia hele 30 procent. Og, nå ja, Fiat fortsætter et årtis nedgang og tiltrækker nu blot én ud af 100 nybilkøbere.
I den helt lave ende af hitlisten kan man se, at Alfa Romeo lige holder skansen på et meget lavt niveau, at DS fortsætter sin tilbagegang, og at Tesla stormer frem - men kun i procenter. Knap 50 biler blev det til for amerikanerne på et halvt år.
Og så har landets Ssangyong-forhandlere ikke overanstrengt sig. I gennemsnit har de solgt hver én bil på hvide plader. Dertil i alt otte på gule plader.
På jagt efter ny bil?: Tag testen på biler.dk og se, hvilken bil der passer til dig