Ny teknik vises oftest i futuristisk indpakning. Sådan er det ikke med Peugeots fortælling på Paris-udstillingen om fremtidens elektriske og selvkørende biler.
For at holde fast i mærkets gener med køreglæde udstilles den nye teknik i semi-nostalgisk form. Konceptbilen E-Legend er en nyfortolkning af en af mærkets mest ikoniske modeller, 504 Coupé fra 1968.
De, der kender klassikeren, er ikke i tvivl om ophavet, når de ser E-Legend. Proportioner og grundformen er de samme.
Men inden nogen entusiaster skulle glæde sig, kan Motor fra Paris-udstillingen sige, at showbilen er netop dét – en showbil. Blot med et budskab.
462 hk
E-Legend er en ren elbil. Det er noget, der vil komme mange af fra Peugeot, efter at tre opladningshybrider er lanceret i slutningen af 2019.
Missionen med E-Legend er også at fortælle, at Peugeot skam arbejder på selvkørende biler – noget man nærmest ingenting har hørt om fra den kant.
Og sådan en elbil kan ikke blot se godt ud, den kan også levere køreglæde. Produktionsbilerne bliver dog næppe med den styrke, E-Legend lokker med. Den firehjulstrukne konceptbil har én, særdeles kraftig elmotor på 462 hk og en 0-100-tid på under fire sekunder.
Konceptbilen siges at have et batteri på 100 kWh, noget der vil give 600 km’s rækkevidde efter den nye europæiske norm. Det vil være muligt at tanke til 500 km på 25 minutter.
Peugeot har ikke glemt selvkørende biler
Missionen med E-Legend er også at fortælle, at Peugeot skam arbejder på selvkørende biler – noget man nærmest ingenting har hørt om fra den kant.
Peugeoten har fire køreindstillinger – to selvkørende og to manuelle.
I de manuelle køreindstillinger kan føreren vælge mellem ’legend’, som er en cruising-tilstand, hvor de digitale instrumenter ligner de tre originale instrumenture fra 504 Coupé, eller ’boost’, der giver en dynamisk kørsel.
To selvkørende funktioner
I selvkørende funktion trækkes rattet tilbage og giver plads til en 49 tommer (!) stor trykskærm, hvor de ombordværende kan spille et integreret videospil eller se film.
De selvkørende findes som ’soft’, hvor der er lagt vægt på passagerernes velvære med så lidt forstyrrende information på displayet som muligt, og som ’sharp’. I sidstnævnte får de ombordværende maksimal information og fuld opkobling. Samtidig accelerer og styre biler mere aggressivt – noget nogen førere sikkert kan savne ved dagens assistentsystemer, der er meget forsigtige.
Denne ’skarpe’ funktion er skabt, som Peugeot siger, da ’kedsomhed ikke er del af vores DNA.’
Se flere nyheder fra Paris-udstillingen