Vitara får nyt liv. Suzukis populære SUV har rundet de tre år, og står nu over for en mellemstor opdatering.
Det markeres med et ret synligt facelift af front og bagparti. Grill’en er nu forsynet med seks lodrette kromribber og akkompagneres af en ny kofanger. Bagtil er der markante nye baglygter.
Meget konkret og nok mest interessant er på motorsiden.
Meget konkret og nok mest interessant er på motorsiden. Den hidtidige 1.6 benzin med 120 hk erstattes af 1.0 Boosterjet med 112 hk. Selv om effekten falder, øges drejningsmomentet.
Da motoren har direkte indsprøjtning er det nu blevet nødvendig med partikelfilter.
Samtidig kommer den kraftigere 1.4 Boosterjet (140 hk) i en større del af modelprogrammet.
Farvel til diesel
Faceliftet betyder samtidig et farvel til 1.6 diesel, en motor der oprindelig stammer fra Fiat. Dermed er det helt slut med diesel hos Suzuki, og mærket er mere eller mindre det første, som ikke længere tilbyder dieselmotorer.
Motor mener
Den visuelle opdatering virker vellykket. Heldigvis har Suzuki ikke valgt at gentage den voldsomme amerikaner-grill, som stakkels SX4 fik ved sit facelift. De udstikkende baglygter giver karakter, men kræver nok lidt tilvænning.
Sikkerhedsudstyret er forbedret lidt. Nødbremsen benytter nu kamera og laser i stedet for radar og kan dermed reagere på personer. Med kameraet får bilen også aktiv vognbaneassistent og skiltegenkendelse. Nyt er også blindvinkelalarm og advarsel mod tværgående trafik under bakning.
Dette sikkerhedsudstyr er standard på de fleste, men ikke alle varianter.
I kabinen kan de ombordværende glæde sig over med lidt bedre, blødere materialer på instrumentbordet samt en række minder forbedringer, bl.a. infodisplay i farver.