Scala: Skoda skrotter discount

Med ankomsten af Scala er der ikke længere noget halvbilligt over Skoda, idet nyheden afløser Rapid.

Verdenspremieren på Skoda Scala i Tel Aviv.
Nyt om biler

Der ser ikke ud til at mangle meget fra de øverste Volkswagen-hylder på Skodas nye Scala, en model der klemmer sig ind mellem Fabia og Octavia.

Den nye kompaktmodel fås med digitalt instrumenthus (10,25 tommer), LED-forlygter, semi-elektrisk anhængertræk, elbetjent bagklap, som kan åbnes med en fodbevægelse og stort infotainmentsystem med op til 9,2 tommer trykskærm.

Scala er også første Skoda, der altid er online. Bilen kan overvåges via smartphone – f.eks. er det muligt at låse eller låse op på afstand – og navigationskortet kan opdateres over mobilnettet. Automatisk nødopkald er en anden finesse ved opkoblingen.

Skoda Scala bagfra - med den forlængede glasbagende.
Bagfra er der lidt Rapid Spaceback over Scala. Bagpartiet her er dog ikke standard. Den forlængede glasbagklap har navnet skrevet på glasset, og der er mulighed for dynamiske LED-blinklys, hvor dioderne skaber en glidende bevægelse i blinklyset, omtrent som det kendes fra Audi. Fotos: Skoda

Skoda havde sågar henlagt verdenspremieren til Tel Aviv i Israel – et højest usædvanligt sted for den slags.

Skoda ser ud til at være meget stolt og have særdeles store forventninger til Scala. Op til den officielle premiere er der kommet et hav af pressemeddelelser om skitser, en konceptversion, navnet og teknologien.

Skoda havde sågar henlagt verdenspremieren til Tel Aviv i Israel – et højest usædvanligt sted for den slags og en lang vej fra Tjekkiet og Europa i det hele taget.

Se mere: Skoda tager skridt op af stigen: Scala

Tel Aviv begrundes med, at det er et af de førende steder i verden for teknologiske iværksættervirksomheder – noget der skulle ligge pænt i tråd med Scalas kvaliteter.

Skoda Scala forfra.
Skoda Scala placerer sig i den lille mellemklasse og erstatter den mere discountagtige Rapid. Scala har større afstand mellem akslerne end Golf og angiveligt lige så god knæplads bag som Octavia.

Desuden skulle Skoda være største europæiske bilmærke i Israel, og så er det jo nemt for en bilproducent at føle sig hjemme.

Scala placerer sig i størrelse midt i den vigtige, lille mellemklasse med konkurrenter som Ford Focus, Toyota Corolla – og fætter Golf.

Fronten på Scala lancerer et nyt designsprog fra Skoda.
Fronten på Scala har en markant grill, smalle lygter (her med fuld LED) og store luftindtag. Scala har en luftmodstandskoefficient på bare 0,29.

Scala er første Skoda, der benytter Volkswagens nye MQB-A0-platform, en (i princippet) skrumpet udgave af MQB-platformen, som f.eks. VW Golf og Passat samt Octavia benytter.

Den mindre A0-variant er indtil videre brugt til Seat Ibiza og Arona samt VW Polo. Men nu strækkes den til Scala, som med en akselafstand på hele 2,65 m trumfer den nuværende Golf med tre cm i den disciplin.

Førerpladsen i Scala.
Førerpladsen afviger ikke meget fra den i konceptbilen RS Vision, mest i midterkonsollen, og markerer en ny stil fra Skoda. Skærmen i midten er her opp e på 9,2 tommer.

I forhold til den rummelige Octavia har Scala kun fire cm mindre akselafstand – men ifølge Skoda fuldstændig samme knæplads ved bagsædet. Også bagagerummet er rigtig godt med: Det rummer 467 liter.

Fordelen ved den ’lille’ platform er, at det er nemmere at holde vægt og pris nede. En af de få ting, som den lille platform ikke kan, er at tilbyde firehjulstræk.

Sikkerhedsudstyret er helt i top og inkluderer op til ni airbags.

Det digitale instrumenthus.
Digitalt instrumenthus kan tilvælges. Skærmen er på hele 10,25 tommer.

Scala er udvendig forholdsvis kompakt med en længde på 4,36 m og en bredde på 1,79 m.

Med de dimensioner er Scala større i både totallængde og akselafstanden end den konceptbil, der i efteråret varslede Scalas ankomst.

Motor mener

Scala kan blive en forrygende VW golf-konkurrent for de ikke-mærketro. Ud fra billeder og fakta ser Scala i hvert fald ud til at blive en særdeles spændende bil og den mest avancerede Skoda til dato.

Se mere: Skoda gør Rapid til Golf-konkurrent

Motorerne til Scala fordeler sig på europæisk plan med tre benzinere og en diesel. Den mindste motor er 1.0 TSI med 95 hk, derefter følger 1.0 TSI med 115 hk, mens stærkeste benzinmotor er 1.5 TSI med 150 hk. Derudover tilbydes én dieselmotor, 1.6 TDI med 115 hk.

Skoda i Danmark forventer, at Scala kan lanceres inden sommer.

Interesseret i en ny Skoda? Se mulighederne på Biler.dk