Alting var bedre i gamle dage. Eller også skal klassikere først ældes med ynde, før de er – ja, klassikere. I hvert fald var det blandt de ældste årgange, at danskerne koncentrerede deres entusiasme, da den bedste Årets Bil i Danmark gennem 50 år skulle udpeges.
Udnævnelsen er en ‘publikumspris’ arrangeret gennem en Facebook-afstemning af Viborg Museum og Forstadsmuseet i Hvidovre. Det skete i forbindelse med, at den danske kåring kunne fejre 50 års jubilæum, og at de to museer har lavet en udstilling med de 50 vindere. Ca. 450 deltog i afstemningen.
Kåringen af Alfa Romeo 156 var også på sin tid en opsigtvækkende pris, da det var sjældent at en så relativ dyr bil vandt prisen.
Alle tiders vinder: Alfa Romeo 156
Den allerbedste Årets Bil i Danmark er bedømt på denne måde Alfa Romeo 156, der fik prisen for året 1998. Dét år blev Citroën Berlingo/Peugeot Partner nr. to.
Se mere: Årets Bil - en fornuftig familiebil
Se mere: Årets Bil gennem tiderne
Kåringen af Alfa Romeo 156 var også på sin tid opsigtvækkende, da det var sjældent, at en så relativ dyr bil vandt prisen.
Det var blot anden gang (den første var Alfa Romeo Guilietta for 1978) at det eksklusive og køreglade italienske mærke blev Årets Bil i Danmark. Det er heller ikke sket siden, om end mærket har været i finalen i både 2001, 2011 og 2017.
Salgsboom for Alfa Romeo
Årets Bil gennem tiderne
Top 5
1 Alfa Romeo 156 fra 1998
2 Citroën GS fra 1971
3: VW Golf fra 1975
4 Ford Capri fra 1969
5 Fiat 127 fra 1972
Salget af Alfa Romeo 156 nåede uanede højder for mærket i flere år, men efterhånden dalede interessen, og efterfølgeren 159 blev kun en parentes i bilhistorien. I hvert fald var salgstallene pauvre.
Alfa Romeos sejr i alletiders Årets Bil blev ret kneben, blot nogle få stemmer foran Citroën GS, der vandt 1971-titlen.
GS var teknisk meget usædvanlig og avanceret med forhjulstræk, boksermotor med luftkøling og hydropneumatisk affjedring.
Se mere: Udstillingen Familien Danmark på hjul - Årets Bil 1969-2019 (åben til og med 22. april 2019)