Mazdas crossovermodeller har – lidt lige som Hondas - altid ligget lidt skævt i størrelse i forhold til de fleste konkurrenter. CX-3 er f.eks. større end Renault Captur, men mindre end Renault Kadjar.
Den ’uorden’ retter Mazda nu op på ved ganske enkelt at lancere en helt ny model mellem CX-3 og CX-5.

Så skulle man tro, at navnet blev CX-4 (et modelnavn Mazda benytter i Kina), men nyheden hedder CX-30. Det kunne indikere, at Mazda i det hele taget skifter navnebetegnelse på sine crossovers.
Den ’uorden’ retter Mazda nu op på ved ganske enkelt at lancere en helt ny model mellem CX-3 og CX-5.
Med CX-30 får Mazda en direkte konkurrent til klasselederen Nissan Qashqai. Men også Toyota CR-H, Seat Ateca og Renault Kadjar er i søgeren – foruden lidt mere SUV-agtige modeller som Kia Sportage, Hyundai Tucson, VW Tiguan, m.m.fl.
CX-30 er baseret på samme teknik som den nye Mazda 3. Det indebærer bl.a. nye benzin- og dieselmotorer med 24 volt hybridteknik, ægte headup-display og betjening af den store skærm via en dreje/tryk-knap i midterkonsollen.

Blandt motorerne bliver en helt ny type benzinmotor, kaldet Skyactiv X, som arbejder efter samme princip som en dieselmotor – og angiveligt med en dieselagtige brændstoføkonomi. Ca 180 hk får denne variant, som formentlig ikke er klar lige fra begyndelsen.
De fleste motorer kan kombineres med firehjulstræk.
Selv om CX-30 ser ganske stor ud, er akselafstanden lidt kortere end på 3-modellen.
Mazdas nye tilbud til bilkøberne kommer til Danmark sidst på året.
