Nu er det Skodas tur til spænding

Skoda løfter nu, til dels, sløret for sin elektriske fremtid. Den fremtid begynder i 2020, og konceptbilen Vision iV giver omridset af en af de kommende elbiler.

Omridset af Skodas kommende elbil.
Nyt om biler

Skoda er i fuld gang med at omstille sig til elektriske biler. Det tjekkiske mærke bruger over få år 15 mia. kr. på at udviklet helt eller delvist elektriske biller. En af dem ser vi her.

Med premiere på Genève-udstillingen 5. marts viser Skoda denne Vision iV-konceptbil, der nok ser futuristisk ud, men formentlig i sin grundform forvandles til en produktionsklar elbil i løbet af 2020.

Skoda siger i hvert fald, at konceptbilen giver ’et konkret’ indblik i mærkets første rene elbil, baseret på Volkswagens MEB-elbilplatform.

Skoda Vision iV har en markant front.
Vision iV har et iøjnefaldende lygtebånde i grillen. Det kan vi roligt se bort fra, men selve forlygterne kan vi godt forvente at se på produktionsbilen i 2020. Foto: Skoda

Skoda siger i hvert fald, at konceptbilen giver ’et konkret’ indblik i mærkets første rene elbil.

Konceptbilen har to elmotorer og dermed firehjulstræk, men de fleste varianter vil nøjes med en motor ved bagakslen.

Se mere: Seat sætter strøm til

Skoda iV Vision.
Skodas Vision iV ser ud til at blive en søsterbil til VWs ID. Cross. Der er lidt SUV-coupé over formgivningen. Bilen virker halvhøj, da batterierne ligger under gulvet. 

I det hele taget viser Vision iV det ypperste og dyreste, MEB-platformen tilbyder. Batteriet er nemlig det størst mulige og giver strøm til 500 km ifølge normen.

Først kommer Citigo

Motor mener

Det er et klart udtryk for, at elbiler inden længe kan konkurrere på pris, når et værdi for pengene-mærke som Skoda bekender sig så helhjertet til elektriske biler.

Vision iV bliver dog ikke Skodas allerførste, nutidige elbil. Sidst i 2019 (primo 2020 i Danmark) lanceres Citigo som ren elbil. Og allerede i efteråret 2019 kommer den store Superb som plugin-hybrid.

Skodas elektriske planer til de 15 mia. kr. indeholder lanceringen af ti elektrificerede biler i de godt tre år fra slutningen af 2019 til udgangen af 2022.

 

Se alle nyhederne fra Genève 2019

Grill'en på Skoda Vision iV.
Skoda gør meget ud af lygterne på konceptbilen. Lygtebåndet midt på bliver med sikkerhed ikke til noget, men selve forlygterne tror vi på.