Seat bliver elektrisk i 2020. Hvordan den elektriske fremtid (blandt andet) vil se ud, giver Seat et spændende og realistisk indblik i på årets biludstilling i Genève.
El-Born hedder konceptbilen, opkaldet efter et centralt kvarter i Barcelona, og den går i produktion næste år.
Ud fra konceptet at dømme bliver den færdige bil stort set magen til, hvilket indebærer en slags MPV-form. Man kunne også kalde den en moderne udgave af Altea.

Man kunne også kalde den en moderne udgave af Altea.
Bilen er baseret på Volkswagens elektriske MEB-platform, hvad det indebærer af god rummelighed, mulighed for flere batteristørrelser og som udgangspunkt baghjulstræk.
Se hvornår de nye elbiler kommer
Batteriet i konceptbilen El-Born er på 62 kilowatttimer og giver strøm til officielt 420 km, men mindre eller større rækkevidder kan formentlig også blive en mulighed.

Seat siger, at batteriet kan oplades fra 0 til 100 procent på 37 minutter. Batteriet kan lades med op til 100 kW.

Motor mener
Seats første rigtige elbil ser meget interessant ud. Både hvad angår design, præstationer og kabineindretning.
Som så mange andre nye elbiler bliver El-Born hurtig. Motoren yder 150 kW (204 hk) og klarer 0-100 km/t. på 7,5 sekunder.
E-Born – hvis det elles bliver bilens endelige navn – skal fremstilles på Volkswagens nye elbil-fabrik i Zwickau i det østlige Tyskland. Dermed bliver bilen bygget side om side med VWs ID-biler.
Foruden El-Born vil Seat ligeledes i 2020 lancere en elektrisk udgave af den lille Mii.
Se mere: Mikrobiler skifter fra benzin til el
