Smart har taget konsekvensen af klimabevidstheden og sit halvsløje salg. Mærket er nu et rent elbilmærke.
Smart bygger inden for meget kort tid de sidste benzindrevne eksemplarer og viser på Genève-udstillingen kun eldrevne varianter af sine to modeller, For Two og For Four samt førstnævnte som cabriolet.
På standen kan man også se den friske konceptbil For Ease+. Det er en åben bil baseret på den elektriske udgave af For Two, men ud over tanker om design, er der ikke noget væsentligt budskab i den bil.
Produktionen af Smart-modeller med forbrændingsmotor slutter helt inden sommerferien.
Produktionen af Smart-modeller med forbrændingsmotor slutter helt inden sommerferien, men allerede nu er det ikke længere muligt at konfigurere (altså bestille en helt bestemt variant).
Dog vil der et stykke tid endnu, formentlig til et stykke hen på efteråret, være mulig at købe en benzindrevet lagerbil.
De elektriske modeller, som i lighed med Mercedes-Benz’ kaldes EQ, koster i Danmark mellem 178.000 og 237.000 kr. Den officielle rækkevidde er ca. 115 km.