VWs nye elbil kom lynhurtigt i stødet

Fem dage efter lanceringen er VWs elektriske ID.3 blevet udsolgt. Kunderne har endda ikke set bilen rigtigt eller ved præcis, hvad den koster. Dermed har VW i et vist omfang genskabt Teslas succes med tidlige forudbestillinger mod betaling.

VW ID.3 er indtil videre kun vist i maskeret form.
Nyt om biler

Det gik hurtigt. VWs første elbil, der er udviklet fra grunden, blev præsenteret i Berlin 8. maj i en maskeret udgave. Samtidig blev der åbnet for forudbestillinger af ID.3, som bilen er navngivet.

Og det har mange danskere benyttet sig af.

Allerede i løbet af den forgangne weekend, fem dage efter lanceringen, var hele den danske kvote af den særlige introduktionsmodel udsolgt.

Allerede i løbet af den forgangne weekend var hele den danske kvote af den særlige introduktionsmodel udsolgt

Det er sket, selv om den danske pris ikke ligger fast, bilen ikke er vist i sin endelige form, og de første eksemplarer først kan leveres i forsommeren 2020. Det har kostet 7.000 kr., som kan refunderes, at reservere en ’First Edition’.

Se mere: Den elektriske Golf hedder ID.3

420 km

Intromodellen får ID3s mellemstore batteri med 420 km rækkevidde og en hel del udstyr – tre niveauer. Motor anslår, at prisen for denne model vil ligge i omegnen af 350.000 kr.

VWs første dedikerede elbil hedder ID.3
VW kalder sin ID.3 en økonomisk opnåelig elbil. Den tyske fra-pris svarer til ca. 240.000 kr., kun ca. 10.000 kr. mere end hvad en 150 hestes Golf med automatgear koster. Foto: Torben Arent

Interesserede købere, der ikke nåede første bølge, vil kunne bestille almindelige modeller på normale vilkår fra november.

Det er uvist, hvor mange biler danske kunder rent faktisk har bestilt. Den danske importør må ikke oplyse kvoten til Danmark, men Motor vurderer, at det er et lille, firecifret antal.

50 procent solgt i Europa

På europæisk plan vil VW godt sige, hvor mange biler der er til rådighed. Det er 30.000. De er reserveret i relativt langsommere takt end de danske, idet ca. 15.000 var reserveret efter seks dage.

VWs hovedkvarter oplyser, at den største interesse kommer fra Tyskland, Norge, Holland og Sverige.

Se mere: Lille Tesla har lange udsigter

Metoden med at åbne for betalt forhåndsreservation har VW lært af Tesla, der længe har praktiseret den med succes. Model 3 blev således ret hurtigt reserveret i flere end 400.000 eksemplarer – noget der til gengæld betød flere års ventetid.

For Tesla har de mange forhåndsreservationer betydet hårdt tiltrængt likviditet, noget som ikke er et problem for VW.

Bliv medlem og få Motor