BMW med elektriske kæmpegriller
Nyt om trafik og biler
4. marts 2020

Foto: BMW
Her er BMWs vigtige elbil, der kommer næste år: i4. 600 km bliver rækkevidden på den firedørs coupé, som bl.a. skal konkurrere med Tesla Model 3.
BMW-folkene har længe sagt det: Den voldsomme grill, der præger flere af mærkets nyeste konceptbiler, er helt alvorligt ment.
Vi kan lige så godt vænne os til det: Sådan kommer fremtidens BMW-modeller, i hvert fald nogen af dem, rent faktisk til at se ud.
Vi kan lige så godt vænne os til det: Sådan kommer fremtidens BMW-modeller til at se ud.
BMW slår den nye grill-stil fast med Concept i4, som er en særdeles virkelighedsnær forløber for den elektriske i4, der går i produktion en gang i 2021.
Vist allerede i 2017
Den ekstreme grill var også at finde på første varsel om i4, konceptbilen i Vision Dynamics fra 2017.

BMW Concept i4 er en firedørs coupé - eller på BMW-sprog: Gran Coupé.
Skulle nogen have håbet, at det var noget, der ville gå væk, må de nu begynde sig at vænne sig til synet.
Det samme gælder Concept 4, en forløber for en 4-serie coupé.
Se mere: Forsmag på mere modig BMW

Også bagtil er BMW i4 markant.
Det er ikke kun grill’en, der er fornyende. Hele formgivningen har fået et drej med det design, som BMW kalder for ’Curved Display’.
- Designet på BMW Concept i4 viser fantastiske proportioner, en udtryksfuld karakter samt en masse unikke detaljer. Med BMW Curved Display’ har vi redefineret BMWs signatur på kørefokus, siger BMWs designchef, Domagoj Dukec.

Førerpladsen er helt digital. Skærmene minder om i3's. Stof- og læderkombinationen på sæderne består af mikrofiber, som er garvet med udtræk af olivenblade.
i4 bliver en slags elektrisk søster til 4-seriens Gran Coupé og bliver som denne en firedørs coupé.
530 hk, 600 km rækkevidde
Men teknisk er der intet fællesskab. i4 kommer kom som ren elbil – og med forrygende præstationer: Rækkevidden bliver 600 km, motoren yder 530 hk, 0-100 km/t. klares på 4 sekunder og topfarten er over 200 km/t.
Batteriet er femte generation af batterier fra BMW. Det er på 80 kWh.
Med i4 bringer BMW rene elbiler ind til kernen er mærket, idet i4 kan ses som en elektrisk pendant til 3-serien. Den bliver samtidig en konkurrent til Tesla Model 3.

Hvor skal nummerpladen sidde? Ganske vist er der tale om en konceptbil, men da den er yderst tæt på den færdige bil, bliver det spændende at se, hvordan man skruer en almindelig nummerplade på.
Elektrisk SUV også i 2021
Ud over i4 vil BMW også i 2021 lancere en elektrisk SUV, som vi indtil videre har set som konceptbilen Vision iNext.
Desuden fortsætter i3 indtil videre, og sidst i 2020 lanceres iX3, en eludgave af dagens X3.
I 2021 er målet, at 25 pct. af de biler, BMW sælger i Europa, skal være elektrificerede, altså inklusive hybrider. Den andel skal stige til 33 pct. i 2025 og 50 pct. i 2030.