Dansk bilsalg begynder slæbende

Salget af nye biler ligger væsentlig lavere i årets to første måneder end i starten af 2019. Elbiler udgør stadig færre end tre ud af hundrede.

Bilernes top fire i februar omfatter Citroën C3, Nissan Qashqai og Toyota Yaris. Den fjerde er Peugeot 208.
Nyt om biler

Den store begejstring for at købe – eller lease – ny bil er kølnet en hel del. Bilsalget faldt 20 pct. i februar i forhold til samme måned i fjor, og to måneder inde i 2020 er nybilsalget gået 16 pct. tilbage.

15.005 nye personbiler blev indregistreret i februar. Toyota Yaris, Peugeot 208 og Nissan Qashqai ligger stort set lige på top tre.

Toyota Yaris, Peugeot 208 og Nissan Qashqai ligger stort set lige på top tre.

Perioderne i 2020 og 2019 er dog ikke helt sammenlignelige, hvad angår omstændighederne, påpeger brancheorganisationen De Danske Bilimportører, DBI.

Skæv sammenligning med 2019

- 2019 var præget af en ekstra stor efterspørgsel som følge af en forventning om afgiftsstigninger 1. april 2019. 2020 har været præget af et særdeles stort salg op til årsafslutningen af 2019, samt nogen usikkerhed omkring specielt firmabilerne i begyndelsen af i år, siger organisationen.

Ny bil? Spørg FDM

Det er især firmabiler/erhvervsleasing der er gået tilbage. Årsagen er ifølge DBI nye regler for beskatning af firmabiler. Regeringens nye regler har dels skabt stor usikkerhed på området, dels resulteret i at mange vælger at forlænge deres nuværende kontrakter.

VW Golf blev den mest indregistrerede elbil i februar.
VW e-Golf, der blev sat ned til 230.000 kr. i efteråret, blev den mest indregistrerede elbil i februar. 180 styks fik nummerplader på.

Elbiler er status quo

Elbilerne, som alles øjne lader til at hvile på, fik heller ikke i februar noget markant boost.

De rene elbiler udgør nu 2,8 procent af det samlede salg – det samme som i januar og kun en anelse over gennemsnittet for hele 2019. Set i forhold til de to første måneder af 2019 - inden storsælgeren Tesla 3 kom på markedet, er der dog tale om en fordobling i år.

Den samlede andel er 'grønne' biler i februar er oppe på 7,3 pct. Der er tale om 597 plugin-hybrider og 495 rene elbiler.

Prisfald satte fut i el-Golf

Den elektriske udgave af VW Golf blev den langt mest solgte elbil i februar med Nissan Leaf på andenpladsen.

Her er prisen ifølge FDMs forbrugerøkonom Ilyas Dogru forklaringen:

- Vi oplevede i 2019, at prisen på den elektriske Golf blev sat ned med 100.000 kr. som gjorde den ekstrem konkurrencedygtig i forhold til sine benzin- og dieseldrevne søskende.

- Det viser, at hvis elbilerne kommer på niveau med konventionelle biler, vil lysten til at købe elektrificerede biler også være højere, siger Ilyas Dogru.

Se mere: Plugin-hybrider boomer efter nytår

Plugin-hybriderne har stadig fart på. Andelen er på knap fire pct., og FDM forventer, at salget har potentiale til at accelerere endnu mere den kommende tid. Det skyldes især, at der kommer en kraftig stigning i udbudet af plugin-hybrider samt begunstigelse som firmabil fra 1. april.

Personbilernes top 20 februar

Nr.

Model

Antal

1

Toyota Yaris

459

2

Peugeot 208

458

3

Nissan Qashqai

453

4

Citroën C3

434

5

Opel Corsa

421

6

Toyota Aygo

390

7

Renault Clio

387

8

VW Polo

338

9

VW T-Roc

312

10

Citroën C1

293

11

BMW 3-serie

281

12

VW T-Cross

275

13

VW Golf (inkl. eludgave)

260

14

VW Up (inkl. eludgave)

248

15

Ford Focus

244

15

Toyota Corolla

244

17

Audi A3

241

18

Ford Fiesta

235

19

Hyundai Kona (inkl. eludgave)

230

20

Peugeot 2008

222

 

Kilde: De Danske Bilimportører

 

 

Elbilernes top 10 februar

1

VW Golf

180

2

Nissan Leaf

72

3

Tesla Model 3

60

4

VW Up

39

5

Renault Zoe

36

6

Hyundai Kona

30

7

Audi E-tron

29

8

Hyundai Ioniq

25

9

Kia Niro

11

10

BMW i3

9