Logo

Plugin-hybrider boomer efter nytår

Nyheder

Nyt om trafik og biler

4. februar 2020

Salget af plugin-hybrider steg kraftigt i januar. Kia Optima er en af de mest populære.
Torben Arent

Salget af opladningshybrider er steget i kraftigt i årets første måned. Derimod er et boom i elbils-salget udeblevet. Det samlede bilsalg i januar er dykket.

Det blev ikke til noget elbil-boom i årets første måned. Det har der ellers været teorier om, fordi flere bilmærker har været tilbageholdende med at indregistrere elbiler i 2019. De får nemlig hårdt brug for dem i 2020 for at trække deres CO2-udslip ned.

Indregistreringen af elbiler blev ganske vist fordoblet fra 258 i januar 2019 til nu 530, men deres andel, 2,8 procent, ligger kun marginalt over 2019-tallet på 2,4 procent.

Se mere: Her er alle de ny elbiler

Gammel elbil i front

Den elektriske udgave af den gamle Golf blev mest indregistreret – hjulpet på vej af et kraftigt prisfald i efteråret. Derimod er der stadig ikke kommet en eneste Porsche Taycan på gaden.

Se listen med de ti mest populære elbiler under artiklen.

Men året er ungt, og meget kan ske de kommende måneder, hvor særligt en række mindre og billige elbiler kommer på markedet.

Se mere: Elbiler styrer mod rekordsalg

Fuld fart på plugin-hybrider

Derimod har plugin-hybrider fået gevaldigt fart på i januar. Deres andel er skudt op fra 1,7 procent i hele 2019 til 4,1 procent i januar. 773 plugin-hybridbiler har fået nummerplade på mod 432 i januar 2019.

Omkring en femtedel er dog modeller fra Peugeot og DS (159 styks), som næppe er kundesolgt endnu.

Mitsubishis store Outlander blev en klar nr. et i januar med Kia Optima på en solid andenplads.

Se listen med de ti mest populære plugin-hybrider under artiklen.

Salget af plugin-hybrider har potentiale til at accelerere endnu mere den kommende tid, men med en kraftig stigning af tilbudte modeller samt begunstigelse som firmabil fra 1. april.

Det samlede bilsalg faldt

Salget af nye biler i almindelighed dalede en del i forhold til januar i fjor. 18.671 personbiler fik plader på, hvilket er 12 procent færre end i 2019.

Se mere: Vores appetit på ny bil slår alle rekorder

Brancheforeningen De Danske Bilimportører mener, at det bl.a. skyldes et højt salg i slutningen af 2019, der blev solgt mange biler i begyndelsen af 2019 (der var udsigt til afgiftsstigning i april 2019) samt at debatten om bilafgifter den seneste tid ikke kan afvises at have haft en negativ indflydelse på bilsalget i januar 2020.

Peugeot 208 og Citroën C3 fortsætter med at køre side om side i front med Toyota Yaris og Nissan Qashqai lige i baghjulet.

Personbilernes top 20 januar
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Top 10 elbiler januar
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Top 10 plugin-hybrider januar
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Kilde: De Danske Bilimportører