Plugin-hybrider sætter fut i bilsalg

Bilsalget i april blomstrede op med 50 procent, særlig takket være et kraftigt bidrag fra opladningshybriderne. De udgør nu næsten én ud af fem nye biler. Men den mest solgte er en helt almindelig benzinbil.

Citroën C3 blev den mest solgte bil i april.
Nyt om biler

De opladelige hybridbiler forstærker deres indtog i den danske bilpark. 18 procent af alle nye biler i april er plugin-hybrider, skønt det kun er en lille del af bilmodellerne, der fås med denne teknologi.

Dermed ligger deres andel nu lidt højere end i årets første tre måneder (17 procent).

Plugin-hybrider snupper salget

Andel plugin-hybrid
(blandt top 15)

1 Ford Kuga 99%
2 Peugeot 3008 90%
3 Toyota RAV4 70%
4 MG EHS 100%
5 Kia Ceed/Xceed 37%
6 Skoda Octavia 51%
7 Opel Grandland X 90%
8 Kia Niro 60%
9 Seat Leon 61%
10 Volvo XC40 82%
11 Citroën C5 Aircross 67%
12 Volvo V60 49%
13 BMW 3-serie 25%
14 Audi Q3 52%
15 BMW 5-serie 57%

Opladningshybridernes popularitet ses af, at blandt de modeller, der fås med denne halvelektriske løsning, udgør de en betydelig del af modellens samlede salg. I mange tilfælde udgør de 50 til 80 procent.

Hos Ford Kuga er andelen helt oppe på 99 procent, mens MG EHS, der kun fås i denne udgave, er det 100 procent. Og den fornyede Jeep Compass bliver af afgiftsmæssige årsager nu kun solgt som opladningshybrid i Danmark.

Sammen med elbiler udgør plugin-hybrider en rekordhøj andel af danskernes bilkøb. 25 procent af de nye biler i april kan lades op fra elnettet.

Se mere: 2020 slutter med elbil-fyrværkeri

6,5 procent elbiler

Elbilerne i sig selv holder omtrent niveauet fra første kvartal og tegner sig i april for 6,5 procent af salget.

Det samlede bilsalg i april (15.500 styks) sprang 52 procent op i forhold til samme måned sidste år, viser tallene fra De Danske Bilimportører. Den store stigning sker dog ud fra, at muligheden for at købe ny bil i april sidste år var noget begrænset.

Set over årets første fire måneder ligger bilsalget nu på præcis samme niveau som sidste år, nemlig på lige godt 59.000 nye personbiler.

Dansker-darling: Citroën C3

Selv om de elektrificerede biler fylder pænt i statistikken, er det en konventionel benzinbil, der ligger nr. ét på hitlisten i april, nemlig den billige Citroën C3. Den pustes dog i nakken af Ford Kuga. Nissan Qashqai, der plejer at ligge på top fem, er røget helt ned på plads 19. 

En enkelt elbil, VW ID.4, formår at komme ind på top 20-listen i april – på plads 14. Sammen med ID.3-salget står VW for knap 40 procent af alle nye elbiler i april.

Ny bil? Spørg FDM

Top 20 personbiler april
Nr. Model Antal
1 Citroën C3 653
2 Ford Kuga 639
3 Peugeot 208 572
4 BMW X1 412
5 BMW 3-serie 336
6 Opel Corsa 330
7 Toyota Yaris 320
8 VW Polo 289
9 VW T-Roc 286
10 VW T-Cross 267
11 Kia Ceed 260
11 Skoda Fabia 260
13 Toyota RAV4 257
14 VW ID.4 252
15 Toyota Aygo 251
16 Peugeot 2008 250
17 Skoda Kamiq 222
18 Citroën C1 219
19 Nissan Qashqai 214
20 BMW 1-serie 207
20 Peugeot 3008 207
20 Skoda Octavia 207
     
Top 10 elbiler
1 VW ID.4 252
2 VW ID.3 138
3 Hyundai Kona 97
4 Kia Niro 63
5 Fiat 500 47
6 Seat Mii 43
7 Mercedes-Benz EQA 42
8 Opel Mokka 39
9 Mercedes-Benz EQC 33
10 Peugeot 208 32
     
Top 10 plugin-hybrider
1 Ford Kuga 630
2 Peugeot 3008 187
3 Toyota RAV4 179
4 MG EHS 159
5 Kia Ceed/Xceed 108
6 Skoda Octavia 106
7 Opel Grandland X 100
8 Kia Niro  95
9 Seat Leon 91
10 Volvo XC40 90
  Kilde: De Danske Bilimportører