Logo

Sådan prioriterer partierne trafikken

Nyheder

Nyt om trafik og biler

7. maj 2019

Sådan prioriterer partierne trafikken

Foto: Peter Heydenreich

Anders Wendt Jensen

Det er ikke ligegyldigt, hvor du sætter dit kryds ved det kommende folketingsvalg, hvis du har trafik, transport og infrastruktur med i overvejelserne. Her kan du se partiernes holdninger til aktuelle trafikpolitiske emner

Den seneste valgperiode har været overvejende positiv for bilisterne. Lavere registreringsafgift, billigere at køre over Storebæltsbroen, et nyt parkeringsklagenævn og ingen registreringsafgift på elbiler under 400.000 kr. er blot nogle af de seneste fire års bilvenlige tiltag fra politikerne på Christiansborg.

Blandt de negative kan nævnes, at den del af indtægterne for betalingsparkering, som kommunerne nu skal aflevere til staten, ikke er øremærket til bedre forhold til bilisterne.

Biler, busser eller baner?

Ændringerne i den seneste valgperiode, som du kan se nederst i denne artikel, er ikke udelukkende udført af regeringen og dens støtter. I flere tilfælde, er partier fra ”begge sider” af folketingssalen med i aftalerne.

Nogle partier er dog mere villige til at tale bilisternes sag end andre, og herunder kan du læse deres holdninger til bl.a. fartkontrol, brugerbetaling på vejene, infrastrukturinvesteringer og registreringsafgiften.

Deres synspunkter kan du have med i overvejelserne, hvis du vakler mellem flere partier, inden du skal sætte dit kryds på stemmesedlen. Godt valg.

Her er det store overblik:

(klik på plus-tegnet for at se politikkernes svar)

Ændringer for bilisterne i seneste valgperiode

2015

  • Registreringsafgiftens høje sats sænkes fra 180 procent til 150 procent (V, LA, K, DF)
  • Det aftales, at registreringsafgiften på elbiler skal indfases over fem år, startende med 20 procent af registreringsafgiften i 2016. Aftalen bliver justeret flere gange efterfølgende (V, DF, R, S)

2016

  • Skalaknækket (overgangen fra den lave til den høje registreringsafgift) ændres fra 82.800 kr. til 106.600 kr. (V, LA, K, DF)
  • Der indføres 100 km/t på udvalgte motortrafikveje (S, DF, V, LA, RV, SF, KF)
  • Udvidelse af E45 fra Aarhus S til Skanderborg aftales (V, LA, K, DF)

2017

  • Indfasningen af registreringsafgiften på elbiler udskydes, så der kun betales 20 procent af registreringsafgiften til og med 2018 (V, LA, K, R, S)
  • Registreringsafgiftens lave sats sænkes fra 105 procent til 85 procent, og skalaknækket hæves fra 106.600 til 185.000 kr. (V, LA, K, DF)
  • Fradraget for sikkerhed (EuroNCAP) hæves fra 2.000 kr. til 8.000 kr. Fradragene for ABS og ESC fjernes (V, LA, K, DF)
  • Grænsen for bilers fradrag for god brændstoføkonomi hæves for både benzin- og dieselbiler (V, LA, K, DF)
  • Biler med dårlig brændstoføkonomi får et øget afgiftstillæg fra 1.000 kr. til 6.000 kr. (V, LA, K, DF)
  • Ejerafgiften stiger for biler indregistreret første gang den 3. oktober 2017 eller senere (V, LA, K, DF)
  • Det såkaldte leasinghul forsøges lukket (V, LA, K, DF)
  • Taksterne på Storebæltsbroen sænkes med 25 procent (V, LA, K, DF)
  • Udvidelse af motorvejen over Vestfyn aftales (V, LA, K, DF)
  • Det vedtages, at branchen skal oprette en ankenævn for privat parkering. Parkeringsklagenævnet bliver en realitet i juli 2018 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og K)

2018

  • Fra 2019 skal kommunerne aflevere 70 procent af indtægterne fra betalingsparkering og parkeringskontrol til staten (DF, V, LA og K)
  • Opdatering af en række tidligere VVM-undersøgelser og beslutningsgrundlag til vejanlæg (V, LA, K, DF)
  • Elbiler under 400.000 kr. fritages i praksis for registreringsafgift, og registreringsafgiften på plugin-hybrider holdes lav i 2019 og 2020 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og K)
  • Forsøg med 20 stærekasser på udvalgte farlige strækninger igangsættes (V, LA, K)
  • Der indføres 90 km/t på udvalgte landeveje (V, LA, K, DF)

Research: Juridisk konsulent i FDM, Dennis Lange