Logo

Toyota sætter kurs mod plugin-hybrider

Nyheder

Nyt om trafik og biler

11. oktober 2019

Toyota RAV4 som opladningshybrid.

Foto: Toyota

Torben Arent

Toyota er på vej med en plugin-hybrid mere, nemlig den mellemstore SUV RAV4. Det bliver den kraftigste RAV4 nogensinde.

Toyota har hidtil satset på, hvad mærket kalder ’selvopladende elbiler’. Men snart suppleres disse almindelige hybrider med en hybrid, der kan lades op fra elnettet.

Det bliver SUVen RAV4, der bliver Toyotas plugin-hybrid nr. to. Den første og hidtil eneste er Prius.

RAV4 findes i forvejen som almindelig hybrid, men nu giver Toyota bilen et væsentlig større batteri, et opladningsstik og muligvis gjort elmotoren kraftigere.

Se mere: Toyota sætter strøm til Prius

Ingen data

Toyota giver ingen konkrete oplysninger om opladningshybriden, som får verdenspremiere på udstillingen i Los Angeles midt i november.

Kun siger Toyota, at den nye variant bliver den mest kraftfulde RAV4-udgave. Den nuværende topmodel har 222 hk.

Toyota kan ikke sige noget om, hvornår RAV4 er klar til kunder i Europa.