Elektriske biler styrer bilsalg ud af krise
Nyt om trafik og biler
3. juni 2021

Foto: Torben Arent
Salget af nye biler er nu større end sidste år, og det er opladelige biler, der trækker læsset. Elbiler og plugin-hybrider udgør nu 28 procent af salget. Ford Kuga er i 2021 den mest solgte bil, mens VW ID.4 fører blandt de helelektriske. Se den samlede hitliste for maj.
Bilkøberne vælger opladelige biler i hidtil uset grad. Og det er særligt de halvelektriske modeller, som er blevet voldsomt populære.
28 procent af alle nyregistreringer i maj var elbiler og plugin-hybrider med de sidste i stærk førerposition, 3:1.
De 28 procent opladelige biler er den næsthøjeste andel nogensinde, kun overgået af december i fjor.

Udviklingen i salget af elbiler og plugin-hybrider de seneste 17 måneder. Plugin-hybrider var i maj oppe på 21 procent af det samlede salg, mens elbiler udgjorde syv procent. I 2021 ligger elbilerne indtil videre på 6,8 procent og opladningshybriderne på 18,2 procent. Kilde: De Danske Bilimportører
Vi køber flere nye biler
Deres fremgang kommer samtidig med, at det samlede bilsalg også har fået momentum, viser de nye tal fra De Danske Bilimportører.
I maj blev der indregistreret 16.825 nye personbiler (plus 47 procent), mens der siden januar er kommet 76.240 nye biler på vejene. Det er en stigning på otte procent fra samme periode i 2020.
Kursskifte: Halvdelen vil købe bil med stik
Ford Kuga i front
Fem måneder inde i året ligger tre modeller næsten side om side i toppen med 2.800-2.600 styks: Ford Kuga, Citroën C3 og Peugeot 208.
Blandt de rene elbiler har VW ID.4 nu lagt sig markant i front (850 styks), mens Tesla Model 3 og VW ID.3 ligger tæt på anden- og tredjepladsen (584, hhv. 538 styks).
På hitlisterne for maj har bl.a. BMW 3-serie og Mercedes-Benz C-klasse klemt sig ind, lige som vi finder Toyota RAV4 helt oppe på en syvendeplads. RAV4 ligger samtidig nr. to blandt plugin-hybrider i maj.
Top 20 personbiler maj |
|---|
Nr. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12 |
13 |
14 |
14 |
16 |
17 |
18 |
19 |
20 |
Top 10 elbiler maj |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
10 |
Top 10 plugin-hybrid maj |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
Kilde: De Danske Bilimportører |