Kameraer skal stoppe stenkast fra broer

Justitsminiser Søren Pape Poulsen vil med 30 kameraer sætte videoovervågning op på udsatte vejstrækninger for at fange stenkastere. Tanken er god men løser næppe problemet, mener FDM, som efterlyser mere politi på vejene.

Foto:FDM
Trafik

Måske er 30 nye kameraer på vej på udsatte motorvejsstrækninger, hvis det står til justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Men kameraerne skal ikke pege mod bilerne, de skal pege mod motorvejsbroer, hvor der er risiko for stenkast, det skriver DR.dk fredag.

Et komplekst problem

FDM støtter Søren Pape Poulsen i, at stenkast mod bilister er et meget alvorligt og vigtigt problem at få løst.

Fakta om stenkast:

Det er relativt tilfældigt, hvor og hvornår stenkastene sker. Men overordnet set er der en tendens til, at de ofte sker:

  • Tæt på store byer
  • Fredag sent på eftermiddagen eller i aftentimer​​​​​​ne
  • I 2016 var der 110 sager med stenkast fra motorvejsbroer

(Kilde: NEC/DR)

”Det er frygteligt, at nogle brodne kar kaster med sten mod biler på motorvejen. Det er enormt farligt, og der er stor risiko for, at det koster menneskeliv. Vi kan ikke acceptere, at bilister skal være bange for at køre under broer,” siger juridisk konsulent i FDM Dennis Lange

Læs også: Pas på traktoren – den er bred og langsom

30 kameraer ikke nok

FDM tvivler dog på, hvorvidt 30 kameraer på motorvejsbroer kan løse det meget alvorlige problem.

”Der er ikke nogen tvivl om, at kameraer på motorvejsbroer ikke vil gøre nogen skade, men spørgsmålet er, om de kan løse problemet. 30 kameraer til landets mange tusinde motorvejsbroer er desværre en dråbe i havet og chancen for, at kameraerne fanger en stenkaster, er forsvindende lille. Hvis man virkelig vil skade bilister ved at kaste noget ud, så kan man også maskere sig, og så har kameraet kun begrænset effekt,” siger Dennis Lange.

Læs også: Særtransporter får spærretid

Mere synligt politi

FDM mener, at det er meget vigtigt, at man finder en måde at løse problemet med stenkastere på. En del af løsningen for at nedbringe antallet af dræbte i trafikken kunne være mere synligt politi på vejene.

Deltag i debatten

Tror du, at kameraer på udvalgte vejstrækninger kan løse problemet? Deltag i debatten på vores Facebookside her.