Autobahn til himmelen

Bilister kommer højt til vejrs over Moseldalen i Sydtyskland, når de fra næste sommer kører ad B50. 160 meter over floden ligger kørebanen på den imponerende Hochmoselbrücke.

Højbroen over Moseldalen.
Trafik

Set nede fra vinmarkerne langs Moselfloden vil det se ud som om, bilerne kører oppe i himmelen.

Måske opleves det også sådan, når man som bilist pludselig kommer fri af skoven på den høje skrænt og straks efter befinder sig 160 meter over floden.

Det kan trafikanterne opleve fra sommeren 2019, når de kører ad den firsporede B50 i nærheden af Trier i det sydvestlige Tyskland.

Broen over Moseldalen.
1,7 km lang er højbroen over Moseldalen med dens mange vinmarker. Hvor broen krydser floden, kører bilisterne 160 meter oppe. Det røde tårn til højre er fra anlægsarbejdet og pilles ned. Fotos: Manfred Silwanus – LBM Trier

Den nye højbro indgår i en 25 km lang strækning af B50/E42. B-betegnelsen indikerer, at vejen ikke er rigtig motorvej.

Broens placering på kort. 1,7 km lang

Byggeriet af selve broen, Hochmoselbrücke, er netop afsluttet, efter at det sidste brofag er hejst på plads. Dermed har det taget ti år, siden byggetilladelsen kom i hus. Inden da gik fem år med juridiske slagsmål og miljøretssager. Planerne om vejen med bro går helt tilbage til 1970.

Se en animation, hvor man flyver over og under broen

1.700 meter lang er broen. Det er det samme som Lillebæltsbroen, men en væsentlig forskel er, at bilister kørere næsten fire gange så højt oppe på den tyske som på den danske bro.

Hochmoselbrücke er Tysklands største bro og en af Europas højeste målt i afstand fra kørebanen til terrænet neden under.

Om udsigten så bliver fantastisk er usikkert. Ud over af føreren ikke bør se til siderne, får broen vind- og støjskærme.

Se mere: Tyskland vil opkræve vejskat fra 2019

Tysklands største

Hochmoselbrücke er Tysklands største bro og en af Europas højeste målt i afstand fra kørebanen til terrænet neden under.

Men den overgås dog med en solid margin af Viaduc de Millau i det sydlige Frankrig. Her går motorvej A71/A75 270 meter over dalbunden.

Til Tyskland? Se FDMs guide til kørsel i Tyskland

Broen set delvis nedefra.
De højeste bropiller er 160 meter høje målt fra jordoverfladen. Broen krydser et af Tysklands største og mest kendte vinområder. Byen Piesport ligger således lidt længere henne langs floden.