Stockholm får motorvej til København

Bilturen til Stockholm – og mange danskeres ødegårde - har udsigt til at glide bedre. E4 gennem Sydsverige udbygges nu til motorvej på hele strækningen.

Svensk motorvej. Arkivfoto.
Trafik

Der sker mange ulykker, og til tider propper trafikken gevaldigt til.

Svenskerne har motorvej på næsten hele delen af E4 mellem Helsingborg og Stockholm. Men også kun næsten. En 32 km lang strækning omkring Ljungby i det sydlige Småland er kun anlagt som 2+1-vej, og det giver problemer for den kraftige motorvejstrafik nord og syd for.

Men nu skal proppen og ulykkespletten fjernes. Den danske entreprenør Barslund har netop fået tildelt opgaven med at udbygge de 32 km til firesporet motorvej.

Klar i 2022

Til den tid vil der være ubrudt motorvejsforbindelse fra Danmark via Øresundsbroen/Helsingborg til Stockholm – og videre til Gävle.

Den opgave vil være færdig i sommeren 2022, vurderer Trafikverket.

Se mere: Sverige får kæmpebro

Kort over strækningen.
Det er denne strækning syd og nord for Ljungby i Småland, der nu udbygges til motorvej. Kort: Trafikverket

Til den tid vil der være ubrudt motorvejsforbindelse fra Danmark via Øresundsbroen/Helsingborg til Stockholm – og videre til Gävle.

Oslo er for længst koblet på det europæiske motorvejsnet via Danmark.

E4 i den sydlige del af Sverige benyttes af mange danskere, da området omkring Ljungby og det lidt nordligere Värnamo er et populært område at have ødegård eller fritidshus i det hele taget.

Se mere: Sverige forbyder telefon bag rattet