Betingelser for FDM rustbeskyttelse

Her kan du læse de gældende betingelser for FDM rustbeskyttelse.

Viden

1. Anvendelsesområde

1.1 Almindelige salgs - og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler mellem FDM Test og Bilsyn A/S (herefter ”FDM”) og dig vedrørende FDM rustbeskyttelse.

1.2 Betingelserne kan kun fraviges, hvis det er skriftligt aftalt mellem dig og FDM.

1.3 FDMs salg af FDM rustbeskyttelse henvender sig alene til forbrugere, der er fyldt 18 år. Ved bestilling af FDM rustbeskyttelse bekræfter du, at du er forbruger, og at du er fyldt 18 år.

1.4 FDM rustbeskyttelse udbydes af:

FDM Test og Bilsyn A/S
CVR-nummer: 31075939
Adresse: Firskovvej 32, 2800 Lyngby
Kontakt: Tlf. 70 13 30 40 eller testogbilsyn@fdm.dk

2. Indgåelse af aftale om FDM rustbeskyttelse

2.1 FDM rustbeskyttelse er forbeholdt medlemmer af FDM.

2.2 FDM tilbyder forskellige former for rustbeskyttelse. Du kan læse mærmere om de forskellige former for rustbeskyttelse på følgende sider: fdm.dk/rustbeskyttelse.

2.3 Du har mulighed for via vores hjemmeside at bestille tid til FDM rustbeskyttelse på fdm.dk/rustbeskyttelse.

2.4 FDM kan vælge at anvende en underleverandør til rustbeskyttelsen.

2.5 Bilen skal indleveres hos den ved booking valgte FDM Test og Bilsyns afdeling på den aftalte dag og tidsrum. Bilen kan efter endt rustbeskyttelse afhentes hos samme FDM Test og Bilsyns- afdeling på det ved booking oplyste tidsrum.

2.6 Da rustbeskyttelsen ikke foretages i den enkelte FDM Test og Bilsyns-afdeling, kan bilen have kørt op til 20 km i forbindelse med rustbeskyttelsen.

3. Priser og betaling

3.1 Priserne for de forskellige typer rustbeskyttelse afhænger af biltypen og fremgår af websiderne nævnt under Betingelsernes punkt 2.

3.2 Alle angivne priser er i danske kroner, inklusive moms og eventuelle afgifter. Den samledes pris for din bestilling, inkl. moms, afgifter, mv., vil fremgå forud for dit køb af FDM rustbeskyttelse.

3.3 Ved online køb og køb pr. telefon kan du blive tilbudt en rabat eller en speciel pris, som er anderledes end den angivne pris. Sådanne rabatter og tilbud kan som udgangspunkt ikke kombineres med andre rabatter og tilbud.

3.4 Vi modtager betaling med Dankort, kreditkort eller MobilePay.

3.5 Beløbet trækkes først, når rustbeskyttelsen iværksættes.

4. Levering

Tidspunktet for indleveringen af dit køretøj samt tidspunktet for FDMs tilbagelevering af dit køretøj fremgår af ordrebekræftelsen eller fakturaen. Leveringsstedet er det konkrete FDM testcenter, du har valgt i forbindelse med bookingen.

5. Fortrydelsesret

5.1 Hvis din bestilling af FDM rustbeskyttelse foretages pr. telefon eller online, kan du uden begrundelse fortryde din bestilling inden 14 dage løbende fra den dag, hvor FDM og du indgår aftale om køb af FDM rustbeskyttelse. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsdag forlænges fristen til den følgende hverdag. FDM anmoder dig om at afbestille FDM rustbeskyttelse så hurtigt som muligt og helst 24 timer, før rustbeskyttelsen skal påbegyndes.

5.2 FDM rustbeskyttelse kan leveres fuldt ud, inden fortrydelses retten på 14 dage udløber. Du kan ikke fortryde købet efter, at ydelsen er fuldt udført, hvis du har givet samtykke til, at udførelsen blev påbegyndt inden udløbet af de 14 dage, og du har anerkendt, at fortrydelsesretten er ophørt, når ydelsen er fuld udført.

5.3 Ønsker du at benytte dig af din fortrydelsesret, skal du inden ud løbet af fortrydelsesfristen meddele dette til FDMs Kundeservice. Du er også velkommen til at benytte dennefortrydelsesformularFortrydelsesformularen bedes udfyldt og fremsendt til FDM enten via e-mail: kontaktfdm@fdm.dk eller til følgende fysiske adresse mærket ”FORTRYDELSE”:

FDM
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby

5.4 Hvis du benytter dig af din fortrydelsesret, refunderer FDM din eventuelle indbetaling. Tilbagebetalingen vil ske uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor FDM har modtaget din meddelelse om, at du vil fortryde den indgåede aftale. FDM gennemfører tilbagebetalingen uden tillæg af gebyrer og med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved dit køb, medmindre anden udtrykkelig aftale
foreligger.

6. Reklamation og klagemuligheder

6.1 Hvis ydelsen ikke svarer til det aftalte, kan du henvende dig til os på testogbilsyn@fdm.dk. Tlf. 70 13 30 40. Firskovvej 32, 2800 Kgs. Lyngby. Reklamation til FDM skal ske straks efter, at manglen er eller burde være konstateret. FDM foretrækker, at eventuelle reklamationer er skriftlige med angivelse af akturanummer, dato for udført FDM rustbeskyttelse samt beskrivelse af manglen.

6.2 Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indbringe sagen for Ankenævnet for Biler via www.bilklage.dk, hvis betingelserne er opfyldt.

6.3 EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse testogbilsyn@fdm.dk.

7. Persondata

7.1 FDM er dataansvarlig i forhold til de personoplysninger, du afgiver, når du eksempelvis oprettes som medlem eller gør brug af de andre ydelser, som vi tilbyder. Spørgsmål, anmodninger og henvendelser vedrørende dine personoplysninger kan rettes til de kontaktoplysninger, der nævnes i nedenstående pkt. 11.

7.2 Når du accepterer nærværende forretningsbetingelser, giver du i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) dit samtykke til, at:

7.2.1. FDM indsamler, registrerer og opbevarer dit navn og dine kontaktinformationer, herunder din e-mail adresse, din fysiske adresse, dit telefonnummer og din bils nummerplade i forbindelse med indgåelse af aftale om medlemskab. Dette gør vi for hhv. at opfylde medlemsaftalen med dig, administrere dit medlemskab og give dig besked omkring medlemsfordele. Vi behandler ligeledes dine personoplysninger med henblik på direkte markedsføring.

7.2.2. FDM indsamler oplysninger om din bil, herunder oplysninger om bilmærke, model, variant samt diverse tekniske data fra offentligt tilgængelige databaser som eksempelvis www.bilstatistik.dk. Ligeledes indsamler FDM oplysninger om dit ejerforhold til din bil via offentligt tilgængelige registre. Dette kan eksempelvis være forsikringsoplysninger fra SKAT. Endvidere indsamles eventuelle oplysninger omkring din adfærd på FDM’s hjemmeside.

7.2.3. FDM modtager oplysninger, når du benytter dit medlemskort hos FDM’s samarbejdspartnere. FDM modtager i den forbindelse alene oplysninger fra samarbejdspartnere, som er nødvendige til brug for administration af medlemsfordele, herunder information omkring tidspunktet for besøg, køb eller bestilling af den købte vare eller tjenesteydelse, købesummen samt din opnåede besparelse. En opdateret oversigt over FDM’s til enhver tid aktuelle samarbejdspartnere findes på fdm.dk/fordelspartneroversigt.

7.3 Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, men bør være opmærksom på, at dette ikke berører lovligheden af den behandling, FDM allerede har foretaget i kraft af dit oprindelige samtykke, inden tilbagetrækningen blev meddelt FDM.

7.4 Foruden de ovenstående behandlinger, videregiver FDM dine personoplysninger til de datterselskaber, der indgår i FDMs selskabsstruktur. Dette gøres af hensyn til interne administrative formål, således at FDM hurtigt kan give dig besked om dit medlemskab og/eller de produkter, du har købt, uanset hvilket af FDMs selskaber du kontakter. FDMs retsgrundlag til denne behandling består i, at FDM har en legitim interesse i videregivelse af dine personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(f).

7.5 FDM overfører i visse tilfælde personoplysninger til en række tredjeparter i EU og uden for EU. Vi sørger i den forbindelse for aldrig at overføre personoplysninger til tredjeparter (selvstændige dataansvarlige eller databehandlere), medmindre der er hjemmel til videregivelse, eller der indgået en relevant databehandleraftale samt evt supplerende foranstaltninger som for eksempel Privacy Shield eller ISO 27001 certificering.

De kategorier af modtagere, vi overfører personoplysninger til, er følgende:

  • Leverandører af IT-ydelser: Eksempelvis selskaber som FakturaIT, der hjælper os med varetagelsen af fakturaer, Oracle Eloqua (uden for EU) der tilpasser dine nyhedsbreve med personligt indehold eller Microsoft, som leverer vores mailsystem.
  • Datterselskaber: De datterselskaber, der indgår i FDM’s selskabsstruktur. Dette gøres af hensyn til interne, administrative formål, således at FDM hurtigt kan give klar besked, såfremt du har spørgsmål eller lign.
  • Fordels-samarbejdspartnere: Samtlige af disse kan findes på sidstnævnte link, og der udveksles personoplysninger, således at FDM’s medlemsfordele kan varetages på behørig vis. https://fdm.dk/fordelspartneroversigt
  • Konsulenter: Disse anvendes, og vil i visse tilfælde have adgang til personoplysninger, i forbindelse med revision-, bank-, og advokatbistand.
  • Leverandører af forretningsydelser: Eksempelvis selskaber som reklamebureauer, telemarketing-bureauer og lign.

Hvis du ønsker nærmere information omkring, hvilke konkrete parter dine personoplysninger kan blive overført til, er du velkommen til at kontakte os via kontaktoplysningerne i afsnit 11.

7.6 Som en del af vores administration af dig som medlem, benytter FDM sig af en række leverandører af cloud-tjenester. Disse kan have servere beliggende uden for EU/EØS-området, og det kan derfor forekomme, at oplysninger behandles via servere beliggende i tredjelande. Vi sørger i den forbindelse altid for at have passende garantier på plads i forhold til at beskytte dine oplysninger, og overfører udelukkende når der er et sagligt behov herfor og et gyldigt overførselsgrundlag.

7.7 FDM opbevarer, eller på anden vis behandler, udelukkende dine personoplysninger i det tidsrum, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet og registreret. Dette betyder navnlig, at dine personoplysninger slettes så snart FDM ikke længere har et formål med at behandle dem. Opbevaringsperioden afhænger således af behandlingsaktiviteten, og du kan regne med, at dine oplysninger vil blive permanent slettet, når formålet med behandlingen er ophørt. Se oversigt over FDMs persondataopbevaring her: https://fdm.dk/sites/default/files/inline-files/fdm_dataopbevaring.pdf

7.8 Du kan til enhver tid henvende dig til FDM’s kundeservice på www.fdm.dk/kundeservicekontaktfdm@fdm.dk eller tlf. 70 13 30 40 og anmode om at anvende følgende af dine rettigheder:

7.8.1 Sletning, berigtigelse eller indsigt i dine personoplysninger

7.8.2 Begrænsning af behandling vedrørende dine personoplysninger

7.8.3 Indsigelse mod behandling af dine personoplysninger

7.8.4 Transmittering af dine personoplysninger til en anden dataansvarlig (dataportabilitet).

Når du henvender dig for at gøre brug af en eller flere af dine straks ovenstående rettigheder, er det nødvendigt for FDM at være sikre på, at du er den, du giver dig ud for at være. Ved denne identifikationsproces anvendes e-Boks, hvorfor en anvendelse af rettighederne forudsætter, at du sender dit CPR-nummer til FDM. CPR-nummeret vil blive slettet straks efter at vi har behandlet din anmodning. Der henvises i øvrigt til FDM’s generelle persondata- og cookiepolitik.

7.9 Du kan til enhver tid henvende dig til Datatilsynet og klage over FDMs behandling af dine personoplysninger. Henvendelse i den forbindelse rettes til:

Datatilsynet
Borgergade 28, 5
1300 København K
Telefon: 33 19 32 00
E-mail: dt@datatilsynet.dk

8. Ansvarsfraskrivelse

FDM er uden ansvar for forhold, der ligger uden for FDMs kontrol, herunder forhold relateret til myndighederne, leveringsvanskeligheder, naturforhold, uforudsete forhold ved reparationens art og omfang, strejke og lockout. Dette gælder også, hvis forholdet medfører værdiforringelse af køretøjet eller andet indirekte tab, herunder omsætningstab.

9. Misligeholdelse

Ved misligholdelse af aftalen om FDM rustbeskyttelse gælder dansk rets almindelige regler.

10. Tvister

Betingelserne og din brug af FDMs hjemmeside samt enhver tvist, som måtte opstå i relation dertil, er underlagt dansk ret.

11. Kontakt

FDM Test og Bilsyn A/S
CVR-nr.: 31075939
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Telefon: 70 13 30 40
E-Mail: kontaktfdm@fdm.dk