Louise, medarbejder i FDM

Mit navn er Louise, jeg er 40 år og arbejder som marketingprojektleder. Jeg er uddannet fra handelshøjskolen som cand.ling.merc. Jeg har i mange år arbejdet med kommercielle brands, men jeg fik lyst til at arbejde med noget mere meningsfuldt, som jeg anser foreningslivet for at være. Hos FDM kan jeg kombinere min erfaring fra det kommercielle og min interesse for foreningslivet.

Skillestreg

Hos FDM arbejder jeg med

... medlemskommunikation, men jeg er også med til at hverve nye medlemmer til FDM via diverse kampagner. Senest har jeg bl.a. lanceret en brændstofkampagne, som har hvervet medlemmer på baggrund af de gode rabatter, man får på brændstof som medlem.  

Mit primære ansvarsområde er vores fordelsprogram. Her laver jeg kampagner på de sociale medier for at skaffe nye partnere til fordelsprogrammet, og så er jeg med til at kommunikere alle fordelene ud til vores medlemmer via blandt andet nyhedsbreve, fdm.dk og Facebook.

Min hverdag hos FDM byder

... på en masse at lave. Jeg keder mig aldrig i FDM, for der er altid noget at lave. Meget af min hverdag indeholder tværfagligt samarbejde, da jeg ikke kan løfte mine arbejdsopgaver alene.

Jeg kommunikerer både på tværs af marketingafdelingen, og på tværs af FDM, hvor det er tydeligt at mærke, at alle yder deres bedste for at komme i mål med opgaverne. Medarbejderne i FDM er utroligt engagerede, passionerede og dedikerede, hvilket jeg rigtig godt kan lide at være en del af.

Mit arbejde hos FDM er spændende, fordi

... foreningslivet tiltrækker mig, fordi det har med medlemmer at gøre, og fordi mit arbejde gør en forskel for medlemmerne.

For mig giver det mening at arbejde for en sag – i dette tilfælde for bilisternes sag. Derudover kan jeg godt lide at arbejde på tværs og videndele, og det giver mit arbejde mig mulighed for. FDM-huset er et videnshus, hvor vi hver især er specialister på et område, men vi er gode til at videndele med hinanden og arbejde sammen. Hos FDM føler jeg mig altid godt mødt af kollegerne; de er søde, imødekommende, passionerede og engagerede, hvilket gør det let at samarbejde om projekter, for alle går ”all in”.

Det er sjovt at gå på arbejde, for jeg

... keder mig aldrig i FDM. Der hele tiden er nye projekter, som igangsættes. Jeg har en bred berøringsflade med mit team og med folk i huset.

Vi giver meget af os selv, både fagligt og personligt, og det gør det sjovt at gå på arbejde, fordi man kan snakke om andet end bare arbejde. Det er sjovt at gå på arbejde, fordi jeg får lov til at prøve forskellige typer arbejdsopgaver og ansvarsområder. Min chef er god til at uddele ansvar til sine medarbejdere, for hun stoler på, at vi kan løbe med en masse bolde, og at vi kommer i mål med vores opgaver. Det trives jeg rigtig godt med!

FDM er en god arbejdsplads for mig, fordi

... FDM er en flad organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling – det motiverer mig, at jeg kan komme i luften med nye ting, uden at det behøver at tage lang tid og skal igennem mange led.

FDM er ikke bange for at prøve nye ting og tage nogle chancer. Derudover er der i FDM stor tillid til medarbejderne, hvilket kommer til udtryk i fleksibilitet og frihed under ansvar. Jeg har mulighed for at arbejde hjemme og for at tilrettelægge min arbejdsdag selv, afhængig af hvad der passer mig bedst. Det var noget, der stod i jobannoncen, og jeg er meget glad for, at det ikke bare var et salgstrick, men at det også bliver efterlevet.