Logo

Ny i FDM

Vores ansættelsesproces er tilrettelagt, så både du og FDM får et solidt grundlag for at træffe den rigtige beslutning. Her kan du læse, hvad du kan forvente, fra du sender din ansøgning til din første tid som ny kollega.

To FDM medarbejdere taler sammen ved et mødebord

Overblik over ansættelsesprocessen i FDM

Formålet med vores ansættelsesproces er at afdække både faglige og personlige kompetencer og ikke mindst motivationen for at søge netop hos os. Vi går efter det gensidige match.

Sådan tager vi imod nye kollegaer

En god opstart gør forskellen. Vi tilrettelægger din onboarding, så du hurtigt bliver en del af både de faglige og sociale fællesskaber og bliver klædt på til at lykkes selvstændigt og sammen med andre.

Opstarten tilpasses dig og din afdeling

I FDM bliver du en del af en medlemsorganisation, hvor mange forskellige fagligheder og specialister arbejder sammen. Fælles for os alle er, at vi brænder for vores fagområde og for at gøre en forskel for vores medlemmer og kunder. Vi ser derfor også os selv som et videnhus med mange fagligheder, og af den grund bliver vores onboardingprogrammer tilpasset til den enkelte medarbejder og den konkrete afdeling, med fokus på videndeling, nysgerrighed og høj faglighed.

Tre FDM medarbejdere taler sammen

Hvis du arbejder tæt på medlemmer og kunder

Starter du i fx medlemsservice, rådgivning, testcentre eller rejsebutikker, får du et opstartsforløb med sidemandsoplæring. Du lærer vores produkter, systemer og arbejdsgange at kende.

Tre FDM medarbejdere drikker kaffe

Hvis du starter i stabs- eller kommercielle roller

Her fokuserer vi b.la. på hilse-på-møder i egen og andre afdelinger, så du hurtigt kan række ud til interne samarbejdspartnere og opbygge din forretningsforståelse, som i den grad er til gavn for din opgaveløsning.

Bil set oppefra kører på landevej i sommersol

Om FDM

FDM er med 284.000 medlemmer Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation. Vi yder individuel juridisk og teknisk bistand i sager om biler og trafik og varetager bilisternes interesse i trafik- og forbrugerpolitiske spørgsmål.

Vores arbejde tager udgangspunkt i værdierne troværdig, modig og medlemsværdi. Vi er 300 medarbejdere fordelt på 30 adresser i hele landet. Hovedkontoret er placeret i Lyngby.