Forpremiere
Sammen med stationcarversionen introducerer Opel to nye motorer, så der nu er i alt 9 forskellige at vælge blandt. Der er tale om en 1.6-liters turbomotor med 160 hk samt en 1.9-liters dieselmotor med biturbo og hele 190 hk.

Insignia stationcar – eller SportsTourer, som den hedder hos Opel – kommer til Danmark sidste weekend i april. Merprisen er 17.000 kr. i forhold til de to andre versioner, således at billigste 1.8-liters udgave koster 330.000 kr. Insignia er stortestet i Motor i nr. 2/2009.
Motor mener:
Som stationcar leverer Insignia lige det, vi har savnet fra Opel: Mere plads ved bagsædet og et større bagagerum. Og så ser den godt ud ...