Peugeot 308 GT - køreglad familiebil

Der er luksus og komfort ud over alle grænser i den nye GT-udgave af Peugeot 308. Til gengæld er der ikke satset vildt på de sportslige køreegenskaber.

Peugeot 308 GT.
Forpremiere

Bagenden på Peugeot 308 GT er karakteriseret af en sortlakeret diffuser og dobbelte udstødningsrør. GT-logoet findes i kølergrillen, på bagsmækken og på forskærmen. Sidespejlene i sort lak matcher de mørktonede ruder. Fotos: PR

Motor mener: Peugeot har med 308 GT skabt en virkelig vellykket luksusudgave af en traditionel familiebil. Der er mere komfort end sport over bilen, der dog særligt i udgaven med dieselmotor og automatgear giver eftertragtede køreoplevelser.

Alle lande har en lille kreds af bilentusiaster, der går efter almindelige familiebiler, der kan noget særligt. Hos VW er det Golf GTI og GTD, der fanger den kundetype, og hos andre bilmærker forsøger man sig med tilsvarende tiltag.

LÆS OGSÅ: Motors test af VW Golf GTI

Kabinen er præget af de røde stikninger på instrumentbordet og på Alcantara-beklædningen på sæderne samt de særlige røde detaljer på instrumenter og aluminiumsdetaljer på paneler og pedaler.
Kabinen er præget af de røde stikninger på instrumentbordet og på Alcantara-beklædningen på sæderne samt de særlige røde detaljer på instrumenter og aluminiumsdetaljer på paneler og pedaler.
Franske Peugeot har i mange år spillet med i denne liga, men nu har man øjensynligt fundet sin egen niche, idet den nye 308 GT kan leveres både som almindelig femdørs hatchback og som stationcar. Sidstnævnte er en nyskabelse, og kombinerer på flot vis den praktiske familiebils egenskaber med masser af udstyr, lækkert interiør og ret så friske køreegenskaber.

Fås med benzin eller diesel

Uanset om man vælger den ene eller anden karrosseritype, kan man bestille bilen med enten en 1.6-liters benzinmotor med 205 hk eller en toliters dieselmotor med 180 hk. Benzineren har altid en sekstrins manuel gearkasse, mens dieselmotoren altid er koblet til en helt nyudviklet sekstrins automatgearkasse fra japanske Aisin.

Priserne er ikke helt på plads, men ventes at begynde ved 435.000 kr. for en femdørs benziner, mens en stationcar med dieselmotor og automatgear vil komme meget tæt på en halv mio. kroner.

Peugeot 308 GT fås i en ny farve, Magnetic Blue, som historisk set er blevet brugt til franske motorløbsbiler. Den understreger de dynamiske linjer og ikke mindst undervognen, der er sænket 7 mm fortil og 10 mm bagtil.

LÆS OGSÅ: Motors test af Mercedes A250 Sport

For de penge får man en yderst veludstyret bil med en flot kabine med sportssæder med læder og alcantara med orange syninger, der går igen på instrumentbord, gearstang og dørsider.

Fortil er der LED-forlygter, og fire 18-tommer fælge i lækkert aludesign skaber sammen med lavere fjedre, en let ændret front samt bagende et ydre, der signalerer, at dette ikke blot er en almindelig familiebil.

Kunstig GT-lyd

GT-udgaven af 308 fås med enten denne 1.6-liters benzinmotor med turbo og kompressor (205 hk), eller en toliters dieselmotor med 180 hk.
GT-udgaven af 308 fås med enten denne 1.6-liters benzinmotor med turbo og kompressor (205 hk), eller en toliters dieselmotor med 180 hk.
Køreoplevelsen er præget af en meget sportslig undervogn, der i benzinudgaven kræver, at man helst skal have det meste af sin kørsel på flade, gode motorveje. Her er undervognen hård og tangerende til ukomfortabel.

Stationcarudgaven med dieselmotor var sjovt nok knap så hård i filten, og den er bestemt en bil, man virkelig kan nyde på både små og store veje.
Begge motorer leverer en fremragende kraftpræstation, med dieselmotoren som den mest imponerende.

Det skyldes ikke mindst, at benzinudgavens manuelle gearkasse ikke altid kunne levere glidende, lette gearskift. Dermed blev oplevelsen mindst dobbelt så god, når man i dieseludgaven kunne nyde de helt usædvanlig blide gearskift, som enten blev iscenesat helt automatisk eller styret fra de fine skiftegreb bag rattet.

LÆS OGSÅ: Motors miniduel mellem Ford Fiesta ST og Peugeot 208 GTI

Fra denne knap mellem forsæderne kan man skifte mellem normal- og sport-indstillingen. Gør man det ændres lydbilledet markant, idet en kunstig motorlyd sendes ud gennem bilens højttalere.
Fra denne knap mellem forsæderne kan man skifte mellem normal- og sport-indstillingen. Gør man det ændres lydbilledet markant, idet en kunstig motorlyd sendes ud gennem bilens højttalere.
Som en sjov gimmick kan man fra en knap mellem forsæderne sætte bilen i Sport-mode. Gør man det, bemærker man først og fremmest et ændret lydbillede. En typisk sportslig motorlyd følger motorens omdrejningstal, men det sjove er, at lyden er kunstig. Den kommer ud fra bilens højttalere, og kan kun høres inde i bilen. Det er morsomt i starten, men bliver hurtigt for meget.

De øvrige ændringer omfatter en ændret speederrespons, røde farver i instrumenthuset, et display, der fortæller om bilens ydelse i hestekræfter og moment samt ændrede skiftemønstre i den automatiske gearkasse. Det er sådan set et fint setup, men desværre kan man ikke få alle sportsindstillingerne uden også at få den kunstige larm, og det er ærgerligt.

Peugeot 308 GT skiller sig tydeligt ud fra resten af 308-familien. Løvelogoet er trukket ned i kølergrillen med tre vandrette ribber på hver side, mens grillen er rammet ind af LED-forlygter.
Peugeot 308 GT skiller sig tydeligt ud fra resten af 308-familien. Løvelogoet er trukket ned i kølergrillen med tre vandrette ribber på hver side, mens grillen er rammet ind af LED-forlygter.
En justerbar undervogn havde også pyntet på bilens præstationer. Så kunne man have skabt lidt mere komfort under normale omstændigheder, og lidt mere vejgreb under meget sportslig kørsel. På den måde er 308 GT mest af alt en lækkerbisken for den, der søger komfort og udstyr, mens den, der søger mest mulige sportslige egenskaber, nok skuffes lidt.

Sikkerhed skal tilkøbes

Køreindtrykkene er ellers positive. Man sidder godt i bilens sæder, og det righoldige udstyr giver god komfort undervejs. Eljusterbart førersæde, lækkert læderrat, godt musikanlæg og indbygget navigationsanlæg er blot noget af det udstyr, der kan fremhæves.

Men i lighed med alle andre Peugeoter er alle menuer i bilen på engelsk, og man kan ikke vælge dansk som alternativ. Det er ikke godt nok anno 2015. Det er heller ikke godt nok, at Peugeot endnu ikke har gjort automatisk nødbremse til standardudstyr. Den er udviklet, men den koster ekstra, og det er bare ikke godt nok, hvis man vil måle sig med de bedste.

LÆS OGSÅ: Flere biltest og prøvekørsler fra Motor 

Ellers er det tydeligt, at Peugeot har lagt sig i selen for at løfte det oplevede kvalitetsniveau betragteligt. Materialerne er lækre at røre ved, der er gjort en hel del ved detaljerne både ind- og udvendigt, og samlet set føles den nye Peugeot 308 helt tysk i sin udstråling, til trods for at den bygges på Peugeots egen fabrik i Frankrig. På den måde virker målet om, at 308 GT skal være et alternativ til de toppede udgaver af VW Golf, ikke helt uopnåeligt.